Vælg en side

Regeringen varsler inflationshjælp til virksomheder

31. januar, 2023Branchen // Politik

 

Regeringens finansminister, kulturminister og økonomiminister gik i går ud på et pressemøde og fremlagde deres budget til de nu igangværende forhandlinger til en ny inflationshjælp. Pakken byder samlet på hjælp for 2,3 milliarder til danskere der er inflationsramte, hvoraf ca. 500 mio. umiddelbart skal gå til små og mellemstore virksomheder.

I DRC er vi positive over regeringens håndsrækning, om end beløbet er begrænset. Vi er gået videre med følgende forslag til regeringen og resten af folketingets partier:

  • Coronalån: Længere løbetid og lavere rente. Derudover vil vi gerne gøre brug af den kendte ordning fra corona og få lov til at udskyde moms og a-skat, som inkluderes i igangværende eller nyt coronalån. (Et coronalån skal dog ikke blokere for at man kan lave eller have andre betalingsordninger på skat.dk, som lånet gør netop nu).
  • At oplevelsesbranchen kan sælge oplevelsesgavekort midlertidigt som personalegoder. Denne ordning fik vi i 2021. Isoleret set gav TheHost-gavekortet hele oplevelsesbranchen 30 mio. på et halvt år, et nødvendigt boost til en hårdt ramt branche.

Læs mere her

Vil du vide mere om

vores arbejde?