Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til en ny restaurationslov i høring. Loven sætter rammerne for restaurationsbranchen og regulerer blandt andet alkoholbevillinger, tilladelser til at servere alkohol ved særlige arrangementer og reglerne for finansiering af restaurationsvirksomheder.
Lovudkastet lægger op til at modernisere og forenkle reglerne på området. Blandt ændringerne er automatisk fornyelse af alkoholbevillinger, så virksomheder som udgangspunkt ikke risikerer at miste deres bevilling, fordi de ikke får søgt om fornyelse i tide.
DRC vil gerne høre fra dig
Har du kommentarer til lovudkastet, eller er der regler, du mener bør ændres eller præciseres? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Dine erfaringer fra hverdagen i branchen er vigtige for vores arbejde med at varetage restaurationsbranchens interesser.
Send dine input til DRC senest 20. november 2026, så samler vi branchens bemærkninger og vurderer, hvad vi skal bringe videre i høringsprocessen.
Den officielle høringsfrist er den 25. november 2026 kl. 12.00.
Kontakt Romy Andersen, Public Affairs- og Kommunikationschef på: roa@thehost.dk