I fredags blev det nye coronapas og tilhørende app lanceret. Dermed samles de eksisterende dokumentationstyper i én teknisk løsning, som gør det nemmere for både borgere og kontrollører at administrere passet.
Det nye digitale coronapas med oplysninger om både vaccinationsstatus, testsvar og tidligere smitte er nu tilgængeligt for borgerne via App Store og GooglePlay.
App'en hedder 'Coronapas' - og som kontrollør tjekker du passet på én af to måder:
- Du kigger efter den grønne bjælke, hvori der står 'Gyldigt i Danmark'.
- Du scanner QR-koden med kameraet på din smartphone, hvorefter du vil se et bånd, hvori der står ’Gyldigt’.
Bemærk, at der ikke kræves visning af ID med coronapas-app'en.
Læs mere i Erhvervsstyrelsens Guide til kontrollører