Fonden for økologisk landbrug uddeler midler til kompetenceløft om økologisk, sund og klimavenlig mad, hvor din virksomhed har muligheden for at søge støtte til økologisk køkkenomlægning.
Hvad er kriterierne?
Fondens vurderinger og prioriteringer af ansøgninger sker blandt andet på baggrund af følgende kriterier:
- Vækst i indkøb af økologiske fødevarer
- Har køkkenet til hensigt at opnå Det økologiske Spisemærke, som opnås ved at minimum 30% (bronzemærke 30-60%) af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.
- Kompetenceudviklingens indhold, herunder praksisnærhed samt i hvor høj grad emner som madspild indtænkes.
Hvem kan søge?
Målgruppen er offentlige samt private, professionelle køkkener. Med offentlige menes der kommunale, regionale, statslige institutioners- og uddannelsesinstitutioners køkkener. Private køkkener defineres som virksomhedskantiner, hoteller, restauranter og cafeer.
Virker det interessant?
Læs om ansøgningsmulighederne her (Køkkenomstilling 2023 (oekologifonden.dk)) og bemærk – ansøgningsfrist er den 26. september 2022.
Gratis webinar
I mellemtiden har I muligheden for at deltage i et gratis webinar om Det Økologiske Spisemærke. Første webinar er den 4. august 2022, og der vil blive afholdt ét webinar om måneden indtil udgangen af året.
Se mere info her (Webinar (oekologisk-spisemaerke.dk)).