Vælg en side

Statement fra DRC

Branchen

Det er flot og nødvendigt af nuværende og tidligere ansatte, der i TV2-dokumentaren og i artikler i blandt andet Politiken, stiller sig frem og fortæller om de problemer med arbejdsforholdene, der har været og stadig er i dele af branchen. Det er en vigtig diskussion, som alle i eller omkring branchen skal kunne tage åbent og uden at frygte konsekvenserne.

Det er vigtigt at understrege, at de eksempler der fremhæves i dokumentaren, og som understreges af rigelige vidnesbyrd, ligner lovbrud og bør behandles som sådan. Derfor er vi fuldstændigt enige med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad om, at forudsætningen for at vi kan tale sammen er at gældende regler og lovgivning på områderne overholdes

Vidnesbyrdene understreger også om noget vigtigheden af, at vi gør endnu mere for at uddanne branchens ledere. De understreger vigtigheden af, at vi passer uendeligt godt på vores elever, som skal bære branchen videre og for hvem arbejdet i restauranterne er deres første møde med arbejdsmarkedet og et rigtigt job. De understreger også, at overenskomsten ikke er et værn imod dårlige arbejdsforhold og at vi i langt højere grad skal oplyse og undervise for at komme de strukturer, der er så ødelæggende for de ansattes forhold på arbejdspladserne, til livs.

Det betyder, at elever i praktik og medarbejdere generelt, skal have de bedste forhold og at det faglige udvalg skal behandle alle klager fra eleverne med den største seriøsitet og samtidig benytte muligheden for at udelukke praktiksteder, hvor det er nødvendigt. Det betyder, at vi som samfund, organisationer, virksomheder og kollegaer skal stå sammen og dyrke de steder som netop kæmper for at sætte en ny dagsorden og skabe ikke bare gode – men rigtigt gode – arbejdsforhold. Disse steder deler fuldt ud indignationen i vidnesbyrdene.

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.