Vælg en side

Status på udeservering i København

Branchen // Jura

Vi er snart seks måneder inde i året efter implementeringen af det nye administrationsgrundlag, og Teknik- og Miljøforvaltningen er i fuld gang med at opmærke byens udeserveringer – men hvad betyder det egentlig?

Når din opmærkning er gennemført, og du har fået tilladelse til udeservering for de næste tre år, betyder det ikke, at alt nødvendigvis er godkendt én gang for alle.

Opmærkningen indebærer, at både borde og stolens ben skal placeres inden for de markerede prikker – og det samme gælder gæstens ben. Har du inventar (som fx store borde, stole eller bænke), der gør dette fysisk umuligt, vil forvaltningen kunne kræve justeringer eller ændringer.

Med andre ord

Opmærkningen er ikke en fuld godkendelse af dit inventar eller den konkrete indretning – det er en ramme, som din udeservering skal tilpasses.

Forvaltningen har nu afsluttet ansættelsen af 16 nye tilsynsførende, som fremadrettet vil føre kontrol med, at udeserveringerne overholder de gældende regler og opmærkninger.

Vi følger deres arbejde nøje, og skal nok følge op på udeserveringen i København.

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.