Vælg en side

Udsigt til skrappe restriktioner og nedlukning af erhverv

17. december, 2021Politik

Smitten er desværre taget til og regeringen har præsenteret en række tiltag, som vurderes nødvendige for at kontrollere samfundsmitten. Dette er nu vedtaget i Epidemiudvalget og desværre går tiltagene også ud over vores branche.

Restriktionerne gælder i fire uger, og Erhvervsministeret oplyser, at disse træder i kraft søndag d. 19. december kl. 8.00 og varer til d. 17. januar.

1) Følgende lokaler og lokaliteter lukkes ned:

Spillehaller, kasinoer, lege- og badelande, forlystelsesparker, tivolier, messer samt lokaler til konferencer og foredrag, spillesteder, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse, forsamlingshuse, folkehøjskoler, selskabslokaler, zoologiske anlæg, akvarier samt lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

2) På serveringssteder indstiller man ligeledes en række yderligere restriktioner:

  • Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23-05.
  • Generelt forbud mod salg af alkohol i tidsrummet 22-05
  • Private arrangementer fx bryllupper mv. skal også holde lukket i denne periode
  • Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter pr. gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående
  • Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan fremvise coronapas. Der vil formentlig være fritagelse for mundbind eller visir, hvis medarbejderen er afskærmet fra direkte kundekontakt bag et plexiglas el. lign. 
  • Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit
  • Fortsat mulighed for salg af take-away

Vil du vide mere om

vores arbejde?