Vælg en side

Ved du, hvor bæredygtig du er? Og vil du gerne finde ud af det?

3. marts, 2023Bæredygtighed // Branchen // Uddannelse

Godt spørgsmål, ikke? De fleste virksomheder i branchen er gode til at træffe bæredygtige valg fra dag til dag. Særligt når det gælder madspild, råvarevalg og affaldssortering. Men grunden til at vi spørger er, at ganske snart kommer der en anseelig mængde lovgivning og krav på netop det område, som gør det relevant for alle virksomheder i branchen, store som små, at kunne dokumentere præcis, hvor bæredygtige de er.

DRC har i den forbindelse lavet et samarbejde med den digitale platform Valified om et rapporteringsværktøj som ikke alene gør det ultranemt for dig at dokumentere dine valg, men også at få overblik over, hvor du kan arbejde mere målrettet med bæredygtigheden.

Og det bedste af det hele er, at Erhvervsstyrelsen har givet penge til, at de første 50 virksomheder, der melder sig til, kan gennemføre forløbet gratis.

Du kan læse meget mere om Valified her og tilmelde dig et fysisk eller et digitalt møde i marts:

- eller du kan også bare selv gå i gang med at dokumentere, hvis du har mod på det, ved at følge linket til Valified.

Læs her hvad CSR-chef i Sticks ’n Sushi Kristina Kühl har at sige om arbejdet med Valified:

”Det er supernemt at komme i gang med for alle, da entry level er lav. Du skal ikke kunne en hel masse på bæredygtighedsområdet eller tale et særligt sprog for at kunne være med. Alle kan gøre det. Jeg vil absolut anbefale Valified til andre virksomheder i branchen. Også til små virksomheder, for jo færre leverandører og samarbejdspartnere du har, jo nemmere er det at komme i gang med.”

Vil du vide mere om

vores arbejde?