I en faglig voldgiftskendelse er det blevet afgjort, at deltidsansattes krav på efterbetaling af overtidstillæg er underlagt en forældelsesfrist på fem år. Det sker på baggrund af voldgiftskendelserne af 4. februar 2026. Her blev det afgjort, at deltidsansatte bliver forskelsbehandlet, hvis de ikke får overtidsbetaling for at arbejde ud over deres normtid og op til fuldtidsnormen.
Fem eller ti års forældelsesfrist?
Forbundet gjorde det gældende, at forældelsen blev suspenderet på grund af manglende kendskab til den kollektive overenskomst. Derfor skulle krav om efterbetaling af overtidstillæg være omfattet af den absolutte forældelsesfrist på 10 år.
Virksomheden gjorde derimod gældende, at eventuelle efterbetalingskrav var underlagt den almindelige forældelsesfrist på fem år, idet forbundets manglende kendskab til kravet skyldtes en retsvildfarelse, som ikke medfører suspension af forældelsen.
Voldgiftsretten fandt dog, at et eventuelt efterbetalingskrav ikke udsprang af manglende kendskab til overenskomstens deltidsbestemmelse. Det var derimod baseret på manglende kendskab til, om rækkevidden af ikke-forskelsbehandling i EU’s deltidsdirektiv indebar betaling af deltidsansattes overarbejde.
Konklusionen blev dermed, at der var tale om en retsvildfarelse, og eventuelle efterbetalingskrav var derfor omfattet af den almindelige forældelsesfrist på fem år.
Forældelsens afbrydelse
Herefter var spørgsmålet: Hvornår bliver forældelsen afbrudt?
Forbundet fik medhold i, at forældelsen blev foreløbigt afbrudt ved indledningen af den fagretlige behandling. Det skyldes, at lovbemærkningerne angiver, at indledning af fagretlig behandling afbryder forældelsen. Samtidig er medarbejderne retligt afholdt fra at begære faglig voldgift, før en sådan behandling er begyndt.
Det blev af forbundet gjort gældende, at indledningen af den fagretlige behandling medførte en endelig afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens § 16, stk. 3. Dette fik de dog ikke medhold i.
Der blev afsagt delafgørelse i faglig voldgiftskendelse af 4. september 2026 i sag nr. FV2026-573.
Det retlige område for kendelsen er Serviceoverenskomsten mellem DI Overenskomst II og 3F Privat Service.