Vælg en side

Wonderful Copenhagen holder datadeling-forløb

4. november, 2022Branchen

Forestil dig en nær fremtid, hvor de københavnske restauranter er delt i to lejre. To lejre, hvor den ene driver forretningerne manuelt, og den anden, som er digitalt transformerede. Den digitale lejr er er forbundne med gæsterne lang tid før de ankommer og kender gæsternes interesser og behov gennem diverse apps og digitale loyalitetsprogrammer, og de har dyb indsigt i data om deres målgruppers adfærd og brugsmønstre. Denne gruppe af restauranter deler endvidere data med hinanden og lærer af hinandens strategier, succeser og udfordringer.

Ønsker du at tilhøre denne lejr af digitalt fremtidsparate restauranter? Og kan du yderligere svare ‘ja’ til følgende spørgsmål:

  • Er du klar til en fremtid, hvor data spiller en central rolle i måden du udvikler din restaurant?
  • Er du frisk på at dele og modtage data fra restauranter, som du normalt betragter som konkurrenter, så I sammen kan optimere jeres forretning?
  • Ved du ikke noget om, hvordan man arbejder med data, men er nysgerrig efter at lære mere om det?

- så meld din restaurant til forløbet Comeback Copenhagen 2023 Datadeling, hvor du sammen med ligesindede restauranter vil lære om og udforske brugen af data til at digitalisere din restaurant og skabe unik forretningsudvikling i samråd med digitale eksperter.

Deadline for tilmelding: tirsdag d. 8/11 kl. 12

Fordele og muligheder ved forløbet:

  • Dette program er en unik mulighed for at tage et digitalt kvantespring med din restaurant: En mulighed du ikke får hver dag.
  • Du kommer til at få helt ny viden om brug af data og digitale redskaber til at optimere din forretning.
  • Du kommer til at være med i et projekt, som for altid kan ændre måden, hvorpå restauranter driver forretning i en digital verden.
  • Du kommer til at få adgang til værdifuld databaseret viden om din restaurant og dine gæster. Viden som du kan bruge med det samme i din markedsføring og i relationen til gæsterne.
  • Både forprojekt og innovationsforløb er bygget op, så du bliver taget i hånden hele vejen under kyndig vejledning af facilitatorer og mentorer.
  • Der er ingen forberedelse til forprojektet i 2022, hvor I udelukkende forventes at deltage i de fastsatte aktiviteter.

 

Læs mere om forløbet og om, hvad du kan få ud af det samt selve tilmeldingsprocessen på dette link.

Vil du vide mere om

vores arbejde?