Fra 1. januar 2025 gælder det udvidede producentansvar på al emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der bruger emballage til at fylde egne produkter i, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres affald. For fx take-away-emballager gælder der lidt anderledes regler, hvor det er leverandøren af emballagerne, som er omfattet med mindre en restauratør gør take-away-emballagerne til sine egne ved at putte eget logo på eller ændrer på emballagens fysiske udformning.

Alle virksomheder, der pakker deres produkter i emballager eller som importerer emballerede produkter eller bringer dem på det danske marked, bliver omfattet. Det er således ikke emballagefabrikanten, der bliver ansvarlig, men os der påfylder og benytter emballagen. Konsekvensen af det udvidede producentansvar er, at I som virksomhed skal foranstalte og betale for indsamling og genanvendelse af jeres emballager, når disse bliver til affald.

Formålet er at skabe incitament til øget genbrug og genanvendelse, og at brugere af emballage i højere grad tænker miljøpåvirkningen ind i selve designfasen. Princippet er, at forureneren betaler, så jo mindre miljøpåvirkning, jo mindre skal I betale og jo større miljøpåvirkning – jo dyrere bliver det for jer, når det udvidede producentsansvar træder i kraft.

Du kan læse mere om og tjekke om din virksomhed er omfattet af producentansvaret på Dansk Producentansvarssystems (DPA) hjemmeside og evt. derefter foretage den lovpligtige indmeldelse. Er du omfattet skal du også sikre indmeldelse i en kollektiv ordning, hvor du registrerer mængder og betaler for indsamling og affaldshåndtering af emballageaffaldet. Du kan læse mere om dette på den kollektive ordning VANA´s hjemmeside

• Afklar om du er omfattet af Det Udvidede Producentansvar. Hvis du er, skal du kortlægge forbruget og registrere det hos DPA dansk producentansvar Dansk Producentansvar og en kollektiv ordning som VANA https://www.vana.dk

• Hav altid affaldshierarkiet i baghovedet, når du tager beslutninger vedr. emballagevalg. Forebyggelse og reducering af affald er førsteprioritet, derefter genbrug og så genanvendelse. Lær evt. de ansatte remsen ”Reduce – Reuse – Recycle”.

• Lav en plan for hvordan I kan udfase de engangsemballager, I anvender i dag – både de indkommende og eventuelle udgående. Har I fx take-away, så overvej om I har mulighed for at skifte til nogle af de genbrugssystemer, der findes på det danske marked.

• Vedr. indkommende emballager: Se på, hvad jeres varer bliver leveret i og prøv at få overblik over de indkomne emballager. Efterspørg take-back og pantløsninger hos dine leverandører.

• Anskaf service som I selv vasker, særligt hvis kunderne spiser på restauranten eller caféen. Knive, gafler, kopper, tallerkener etc. der genbruges er et bedre miljøvalg og giver ofte også en bedre spiseoplevelse og økonomi.

• Overvej om I kan sætte en pris på jeres engangsemballage, der er synlig for kunden. Det sender et signal om at emballage er en ressource, der ikke er gratis og giver gæsterne incitament for at vælge de genbrugelige alternativer.

• Hvis I ikke kan udskifte engangsemballagen, så sørg for at jeres ansatte og gæster har mulighed for at sortere emballagen, så den i det mindste kan genanvendes. (Du kan se mere om dette i afsnittet om affaldssortering).

• Køber du emballage, så efterspørg emballage, der er designet til genanvendelse. Gå efter emballage, der består af en enkelt type materiale (såkaldt monomateriale) eller som minimum emballage, hvor forskellige materialetyper let kan skilles ad. I Designguide: Genbrug og genanvendelse af plastemballage kan du læse meget mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber emballage.

• Undgå bionedbrydelig plastemballage. Den bionedbrydelige plast kan typisk ikke genanvendes sammen med anden genanvendelig plast, og kan ikke anvendes i nye plastprodukter. Det kræver stor opmærksomhed ved sortering, for hvis den bionedbrydelige plast fejlagtigt sorteres som almindeligt plastaffald, forringer det den plast, der kan genanvendes. Bemærk, at der er forskel på biobaseret plast og bionedbrydelig plast. Biobaseret plast drejer sig udelukkende om, hvad plastikken er lavet af (råstofkilden), hvorimod bionedbrydelig plast handler om, hvorvidt plastikken kan nedbrydes biologisk under kontrollerede forhold. At bruge bioplast som råstof til at lave plastik kan også være problematisk, hvis man henter råmaterialerne fra landbrugsarealer, som kan bruges til fødevarer eller medfører skovrydning. Her kan du læse mere om forskellen, og om hvorfor bionedbrydelig plast ikke er et godt miljøvalg.

• Bruger du emballage af pap/papir, så undgå så vidt muligt emballage, der er lamineret eller vokset eller beklædt med plast. I så fald kan det nemlig ikke genanvendes.

• Vær opmærksom på at emballage af pap/papir kan indeholde fluorerede stoffer. Fluorerede stoffer er en gruppe kemiske stoffer, som er svære at nedbryde i miljøet, og som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Det er derfor en god ide at efterspørge ”uden tilførte fluorerede stoffer” eller ”without intentionally added fluorinated substances” hos emballageleverandøren.

Ekspertpanelet skal: 

• Indsamle konkrete erfaringer fra takeaway-virksomheder i hele landet 

• Udvikle praksisnære anbefalinger om genbrug og pantsystemer 

• Bidrage til DRC’s arbejde i nationale partnerskaber 

Som deltager i ekspertpanelet vil du: 

• Modtage korte, relevante spørgsmål om drift, emballage og løsninger 

• Deltage i digital dialog og erfaringsudveksling 

• Blive løbende opdateret om udviklingen inden for takeaway-emballage 

Deltagelse er fleksibel og tilpasset en travl hverdag. 

Ekspertpanelet er åbent for: 

• Takeaway-virksomheder i alle størrelser 

• Restauranter, caféer og kæder 

• Leverandører og andre aktører med professionel interesse i takeaway-emballage