Webinar om bæredygtige indkøb og troværdig kommunikation
20. februar, 2026Bæredygtighed // Branchen // EventDATO: 13. april 2026
TID: kl. 09.30-10.30
STED: online, link via tilmelding
TILMELDINGSFRIST: 13. april 2026
Bæredygtighed på menuen
DRC og Dansk Erhverv inviterer til et webinar, hvor du kan få indsigt i, hvordan din virksomhed (restaurant, hotel eller dagligvarebutik) kan indkøbe mere bæredygtige fødevarer til menuen og samtidig sikre en korrekt og troværdig kommunikation af indsatsen.
Undgå greenwashing
Lær, hvordan du markedsfører dine bæredygtige initiativer og produkter – uden at komme på kant med markedsføringsloven. Greenwashing-reglerne kan være svære at navigere i, og kravene til grøn og etisk markedsføring udvikler sig hele tiden. Vi er efterhånden blevet klogere på, hvordan klima og CO₂ kan kommunikeres, men nu ser vi nye udfordringer, bl.a. i forhold til påstande om biodiversitet. På webinaret taler vi om, hvordan du bedst formidler din virksomheds grønne tiltag uden at vildlede forbrugerne.
Webinaret giver indsigt i:
- Hvordan lovgivningen opstiller regler for, hvordan din markedsføring skal tilrettelægges, så den ikke medfører greenwashing.
- Hvordan du sikrer dig, at kommunikationen af din bæredygtighedsindsats på menuen er relevant og troværdig for gæsterne
Oplægsholdere:
Advokat Martin Jørgensen fra Dansk Erhverv vil introducere markedsføringslovens bestemmelser i forhold til greenwashing og sidste nyt om EU’s kommende lovregler på området.
DRC’ s Klima- OG fødevarepolitisk chef, Jakob Zeuthen, vil præsentere vores nyeste guide til, hvordan man overholder markedsføringsreglerne, når man kommunikerer med mærker og andre indsatser målrettet mere bæredygtighed på menuen.