Vælg en side

Tillykke til Danmarks gastronomiske talenter

5. november, 2026Branchen // Inspiration

Dansk gastronomi har endnu engang vist sit imponerende niveau, og de seneste måneder har en række af branchens dygtigste restauranter og fagfolk vundet flere vigtige priser.  

Siden september har vi blandt andet fået kåret Danmarksmesteren i sauce, modtageren af Brønnums Talentpris samt årets vindere hos Den Danske Spiseguide. Samtidig har Fonden Dansk Gastronomi uddelt både Kokkenes Hæderspris og den flotte titel Kokkenes Kok.  

Se vinderne af DM i sauce og Brønnums talentpris: Klassisk håndværk og nye talenter | DRC 

Foto: Jesper Bøjlund

Billede af vinderne fra  Restaurant Esse

Foto: Cecilie Bylin

Den danske Spiseguide

Hvert år uddeler Den danske Spiseguide en række gastronomiske priser og hædersbevisninger. 

Blandt årets vindere ved prisuddelingen 2026 er:  

  • ESSE vandt prisen som Årets Restaurant  
  • Sydhavnens Vinbar blev kåret til Årets Vinbar  
  • Brasserie Carl vandt Årets Brasserie  
  • Allan Jørgensen fra Resumé blev Årets Restaurantchef  

Også et stort tillykke til alle de andre vindere og nominerede. Tak for jeres indsats og bidrag til dansk gastronomi.  

Læs mere om prisuddelingen her: Presserum - Dagrofa 

Kokkenes Kok

Den 1. november løb endnu en vigtig prisuddeling af stablen. Her skulle Kokkenes kok kåres. Prisen uddeles én gang om året af Fonden Dansk Gastronomi til en person, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats for at fremme dansk gastronomi.  

I år var de nominerede:  

  • Allan Schultz fra Parsley Salon 
  • Mette Brink Søberg fra noma 
  • Nicolai Nørregaard fra Kadeau. 

Det blev Allan Schultz som løb med sejren i år. 

Kåringen blev dermed kulminationen på Allans vilde comeback. Efter flere år væk fra branchen vendte Allan Schultz tilbage og har siden etableret Parsley Salon, som tidligere i år modtog sin første Michelin-stjerne. Og nu kan han altså også kalde sig Kokkenes Kok. 

Læs mere om Allans historie: Allan Schultz tog turen fra toppen til bunden og tilbage igen | DRC 

Stort tillykke til Allan Schultz.  

Foto: Thomas Schønning

Kokkenes hæderspris

Ved samme lejlighed blev Kokkenes hæderspris også uddelt af Fonden Dansk Gastronomi. Hædersprisen tildeles til en person, der over en overrække har gjort en særlig indsats for dansk gastronomi.  

Paul Cunningham blev årets modtager af Kokkenes Hæderspris som anerkendelse af en enestående karriere og et mangeårigt bidrag til udviklingen af dansk gastronomi. 

Stort tillykke til Paul Cunningham. 

Læs mere om Dansk Gastronomis priser og tidligere vindere her: Kokkenes Kok - Danish Crown 

Mere end bare en pris

Bag priserne står mennesker med passion, faglig stolthed og ambitioner. Mennesker, som hver dag arbejder for at skabe store madoplevelser, udvikle deres håndværk og løfte niveauet i hele branchen. De er med til at inspirere kolleger, medarbejdere og kommende generationer af kokke, tjenere og restauratører. 

I DRC ønsker vi et stort tillykke til alle årets vindere og nominerede. Deres succes er med til at styrke dansk gastronomis position og viser, hvad der kan lade sig gøre med talent, dedikation og hårdt arbejde. 

Kommende prisuddelinger

Vi glæder os til at følge med i ’Årets ret med gris’ den 9. november, hvor de nominerede er: Restaurant JATAK, Oké og Magnolia. Derudover ser vi frem til Årets Ret, som finder sted den 7. februar 2027. 

Vil du vide mere om

vores arbejde?