Vælg en side

Bevar udeservering i København efter kl. 22

Branchen // Politik

Restauranter, cafeer og barer i København står overfor et truende forslag om at lukke udeservering allerede kl. 22 fem af ugens syv dage, hvilket vil få store konsekvenser for restauratørernes økonomi og københavnerne, men også byens liv.

Forslaget om at indskrænke udeserveringen i vores stolte hovedstad er ikke et udtryk for en stor-by-mentalitet. Det en politisk bestræbelse på at imødekomme et lille, men højtråbende mindretal af beboere. Det er simpelthen ikke en international storby værdig!

Derfor håber vi, at du skriver under på forslaget om at bevare udeservering i København efter kl. 22.

Knapt 28.000 har allerede skrevet under.

Københavnerne elsker udeservering – derfor skal den ikke skærpes!

Kommunens egen Megafon-undersøgelse, som viser, at københavnerne er glade for deres udeservering og at 97% bruger den, og 81% siger endda at udeserveringen giver et positivt eller meget positivt bidrag. Vi kan se at københavnerne vurderer, at fordelene ved udeservering overstiger generne betragteligt. Læs hele undersøgelsen her

I Odense og Aarhus har man flere steder udeservering til midnat og endda til kl. 02, og nu vil man lukke stort set hele København kl. 22. Det her forslag kommer til at betyde, at man hænger ud i gaden, frem for i udeserveringen. Det lærte vi under corona, hvor man kunne sidde hvor som helst på nær en udeservering og nyde aftensolen og en kop kaffe eller et glas vin. Det er ikke ønskværdigt for hverken kommunen, restauranterne eller beboerne.

Og ja, det her vil få store økonomiske konsekvenser for hele restaurationsbranchen. Der er i forvejen en smal indtægtsmargin i branchen, men mest af alt er det virkelig trist på danskernes og københavnernes vegne. Vi elsker vores levende hovedstad – og nu ser det ud til at et flertal vil begrænse den leben der er - det er sgu sørgeligt.

Skriv under NU. Det er ikke vores elskede hovedstad værdigt!

Del budskabet

Like og del gerne underskriftindsamlingen fra DRC's sociale medier:

Udprint plakat og hæng op i din forretning

Download grafikker:

 

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.