Regeringen har nedsat elafgiten
Den 1. januar trådte en ny lov i kraft, som betyder, at elafgiften midlertidigt er nedsat. I stedet for at betale 72,7 øre pr. kWh i afgift skal du nu kun betale 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.
Du kan søge om godtgørelse
Som momsregistreret virksomhed har du endda mulighed for at søge om godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh. Det vil sige, at du har mulighed for at søge om godtgørelse for differencen mellem elafgiften på 0,8 øre pr. kWh og EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh.
Dit godtgørelsesbeløb på momsangivelsen vil derfor være en hel del lavere i 2026 og 2027.
Husk at opdatere jeres interne Excel-ark
Har din virksomhed interne Excel-ark til beregning af godtgørelsen, som danner baggrund for den efterfølgende angivelse af godtgørelsen på momsangivelsen eller blanketten til fremskyndet tilbagebetaling (blanket 23.008)?
… Så er det vigtigt, at du husker at opdatere dem, så udregningen af godtgørelsen har den korrekte sats.
Du kan læse mere om ændringerne i Skats nyhedsbrev om afgifter.