ESG / DEN BÆREDYGTIGE RESTAURANT
KOMMUNIKATION OM GRØNNE RETTERGrøn kommunikation
INSPIRATION TIL GRØNNE RETTER
Savner du inspiration til denne grønne menu kan du bruge denne guide, som DRC har været med til at udvikle sammen med Plantebaseret Videnscenter og andre. Guiden kan give inspiration til flere grønne retter til konferencer og møder og henvender sig til både køkkenpersonale og tjenere, der ønsker at udforske det plantebaserede madunivers. Guiden er udviklet af en række dygtige kokke og er blevet testet, så det også er sikret, hvad der virker i praksis.
Der er også inspiration at hente i et opskriftsunivers, som kan findes på Plantebaserets Videnscenters hjemmeside
Take away og plantebaseret menu
DRC har i samarbejde med Vegetarisk Forening via projektet ”Mad på Farten 2.0” udarbejdet fire inspirationsark. De er til for at gøre dig klogere på, hvordan din take away-restaurant kan styrke salget af plantebaserede måltider på menuen. Det ene er udarbejdet i samarbejde med grillbaren Drej Ind i Jels med udgangspunkt i deres eksisterende menu. Her blev det testet, hvordan justeringer kunne øge salget af deres vegetarburger og samtidig gøre den 100 % plantebaseret. Det resulterede i, at salget steg til 4–5 burgere om dagen frem for 1–2 om ugen.
Mad På Farten har testet produkter på forskellige spisesteder og fundet de bedste matches, så du kan blive inspireret til at finde det helt rigtige plantebaserede produkt til netop dine takeawaymåltider. De tre tests understreger, at den plantebaserede mulighed skal matche menuens øvrige måltider for at få succes. Se i inspirationsarket nedenfor, hvad der fik forbrugerne til at tage godt imod produkterne.
Dette inspirationsark omtaler tre cases, der har opnået succes ved at udvikle tre smarte løsninger til plantebaseret pizza. Du kan også se videoen og blive meget klogere på, hvilken effekt navngivning kan have på dit salg af plantebaserede måltider.
De 10 bud
Her får du 10 bud til, hvordan du får dine gæster til at betale for grønne måltider med større glæde.
DRC deltog på workshoppen om grøn kommunikation hos Hotel & Restaurationskolen og har aktivt været med til at udvikle de 10 bud.
Navngivning af plantebaserede retter
Du kan kickstarte dine gæsters appetit for grønne retter med det rigtige navn til retten. Der er flere undersøgelser, der viser at en forkert navngivning af plantebaserede retter kan få kunderne til at vælge den fra af forskellige årsager. Ved at navngive dine retter anderledes kan dine gæster få større appetit for de plantebaserede retter.
Savner du inspiration kan du bruge dette nye værktøj:
Video af: Adam Kuskner fra Plantebaseret Videncenter
Film og redigering af Kasper Rebien
Location hos DGI Byen og Mad Synergi