Nu er producentansvaret for emballage trådt i kraft – hvad du bør vide.
3. oktober, 2025Branchen // Jura // PolitikHvad du bør sikre dig i forhold til overholdelse af producentansvaret
Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvad det betyder, at virksomheder per 1. oktober får det fulde ansvar for at betale for affaldshåndteringen af egne emballager, hvis de er defineret som ”producent”. Du er producent, når du importerer produkter til det danske marked eller påfylder emballager før de kommer på markedet. Er du efter definitionerne en ”producent” og er omfattet af producentansvaret så læs her, hvad du skal være særlig opmærksom på.
Hvilke virksomheder er omfattet af producentansvaret
Den virksomhed, der markedsfører produkterne i Danmark, er ansvarlig for at overholde reglerne for udvidet producentansvar. Hvis I fremstiller eller importerer produkter i omfattede emballager, er det som udgangspunkt jeres ansvar at overholde kravene.
- Når man som virksomhed bringer produkter til det danske marked med henblik på videre salg til slutkunder, er man omfattet Producentansvaret.
- Når du bestiller emballage med virksomhedens eget navn eller logo.
- Når du importerer produkter i emballager der ikke er under Dansk Retur System og pantbelagt f.eks. øldåser men IKKE vinflasker. Her er de kun, når produkterne videresælges til slutkunder.
- Indkøber vin fra danske vingrossister, er man ikke underlagt et Producentansvar.
- Importerer man selv fra en italiensk vingrossist er man ikke underlagt Producentansvaret så længe vinen serveres i egen restaurant og man selv smider flasken ud som erhvervsaffald.
- Importerer man selv fra en italiensk vingrossist, er man underlagt Producentansvaret hvis man videresælger vinen til en slutkunde (vinbutik)
Hvis du er omfattet Producentansvaret, hvilke forpligtelser skal du så også overholde fra 1. oktober 2025?
- Dine forventede mængder emballager for 2025 skal indrapporteres til din kollektive ordning
- Du skal være registreret både hos DPA og en kollektiv ordning.
- Herefter og fra den 1. november 2025 indrapporteres hver måned bagudrettet til din kollektive ordning
- Har man mindre end 8 ton gør man det kvartalsvis
- Man indbetaler et gebyr til Miljøstyrelsen på 25 kr per ton emballage
- Man indbetaler 74,67 kr per ton emballage til DPA
OBS!!! Er du omfattet skal din virksomhed tilmelde sig en kollektiv ordning, som overtager ansvaret for indsamling og behandling af produkterne, når de bliver til affald. DRC anbefaler en tilmelding til VANA Forside | VANA. Du skal også registrere din virksomhed hos DPA Emballage - Dansk Producentansvar Emballage - Dansk Producentansvar
DRC arbejder for at restaurationsbranchen landet over bliver mødt med rimelige regler
DRC bidrog til, at Regeringen den 11. september lovede at kigge på om de kommende regler for producentansvaret for emballager skulle lempes for at gøre implementeringen mere overskuelig for virksomhederne, herunder:
- Lavere gebyrer: Producentgebyret reduceres til maksimalt 1,2 mia. kr.
- Midlertidig afskaffelse af emballageafgift: Den volumenbaserede emballageafgift udfases i 2026 og 2027.
- Mindske administration: Myndighedernes administrative udgifter skal reduceres.
- Indsats mod free-riders: Virksomheder, der ikke lever op til reglerne, kan ikke længere skubbe regningen videre.
At Regeringen er villige til at kigge på de komplicerede og belastende regler bakker DRC selvfølgelig 100 % op omkring. DRC’s indsats er dog ikke slut før affaldsreglerne og håndhævelsen af dem er rimelige overfor restaurationsbranchens virksomheder. Det er derfor afgørende, at man hurtigt får lavet en aftale om et langt mere effektivt affaldssystem i fremtiden. DRC er nu blevet medlem af Miljøstyrelsens Referencegruppe, der skal bidrage med relevante input og sparring om håndteringen af både affaldsregler og et effektiv myndighedstilsyn.
Du kan læse om de forskellige affaldsregler og forpligtelser du har som virksomhed på DRC web her DRC | Affald og afgifter
Vi ved, at det er meget at sætte sig ind i. Har du spørgsmål så ring til vores Klima- & Fødevarepolitiske Chef, Jakob Zeuthen, på 71921747 eller skriv på jaz@thehost.dk