Nye regler for udenlandsk arbejdskraft pr. 1. januar 2026
Ved årsskiftet er der trådt flere ændringer i kraft på udlændingeområdet, som er relevante for arbejdsgivere og internationale medarbejdere i Danmark. Ændringerne vedrører både lønkrav, gebyrer og positivlister.
Regulering af beløbsgrænser
Beløbsgrænserne for opholds- og arbejdstilladelser efter beløbsordningerne og fast track-ordningen er blevet justeret med virkning fra 1. januar 2026. Fremover gælder følgende:
- Beløbsordningen samt fast track-ordningens beløbsspor har en ny minimumsgrænse på 552.000 kr. årligt.
- Den supplerende beløbsordning og det tilsvarende spor på fast track-ordningen har nu en beløbsgrænse på 446.000 kr. årligt.
Det er fortsat en forudsætning for tilladelse, at den tilbudte løn mindst svarer til den relevante beløbsgrænse.
Højere gebyrer hos SIRI
Samtidig er gebyrerne for ansøgninger om opholdstilladelse steget. Fra 1. januar 2026 opkræver Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI):
- 6.810 kr. for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af arbejde
- 3.080 kr. pr. familiemedlem for medfølgende familie
Ifølge SIRI afspejler de nye satser de forventede omkostninger til sagsbehandling i 2026, herunder færre ansøgninger og et øget fokus på kontrol.
Opdaterede positivlister
Positivlisterne, som omfatter stillinger med mangel på arbejdskraft i Danmark, er ligeledes blevet opdateret ved årsskiftet. De nye lister gælder fra 1. januar 2026 og viser et mindre fald i antallet af omfattet stillinger:
- Positivlisten for personer med videregående uddannelse indeholder nu 183 stillinger.
- Positivlisten for faglærte omfatter 57 stillinger.
For visse jobtyper gælder der fortsat krav om dansk autorisation. Positivlisterne opdateres som udgangspunkt to gange årlig