Vælg en side

Skal du snart betale din moms?

14. november, 2025Branchen // Jura

Indberetter du moms hvert kvartal? Så er din næste frist for indberetning og betaling d. 1. december 2025. Husk fristen og undgå rykkere og gebyr.

Hvornår kan du betale?

Du kan tidligst betale din moms til Skattestyrelsen fem dage før fristen. Men hvis du er bekymret for at glemme fristen, kan du tilmelde dig Leverandørservice. Så er du sikker på, at det korrekte beløb bliver betalt til tiden ─ og at du undgår rykkergebyrer. Du kan læse mere om dine betalingsmuligheder på: skat.dk/betal-moms.

Et nul skal også indberettes

Selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig indberette moms. Du skal nemlig indberette et ’0’.

Hvis du ikke indberetter:

  • Skal du betale en afgift på 1.400 kr.
  • Vil Skattestyrelsen fastsætte din moms efter et skøn, som vil være det beløb, du skal betale, indtil de modtager din indberetning.

Vil du lukke din virksomhed?

Hvis du egentlig gerne vil lukke din virksomhed, fordi den ikke er aktiv, men synes det er svært, kan du få hjælp på: skat.dk/lukvirksomhed.

Moms er dit ansvar, men der er hjælp at hente

skat.dk/huskmoms kan du få hjælp både før, under og efter din indberetning.

Du kan bl.a. få hjælp til:  

  • Hvad du kan trække fra af moms, og hvordan du undgår de typiske fejl
  • Hvordan du indberetter moms
  • Hvordan du betaler moms

Vil du vide mere om

vores arbejde?