Vælg en side

Stemning, smil og suveræne smagsprøver på The Host-Festival 2026

6. marts, 2026Branchen // Jura

Igen i år var Danmarks Restauranter & Caféer, DRC, med til at afholde The Host Festival og igen i år løb det af stablen i Aalborg, nærmere bestemt Aalborg Streetfood

kl. 9.00 var alle boder åbne, hvor en DJ satte tonen, morgenbrødet var linet op, og de første nysgerrige 8. klasser strømmede ind. Der var god stemning fra start – masser af spørgsmål, grin og unge mennesker, der turde være nysgerrige på deres fremtid. Festivalen bød på meget mere end snak om job og uddannelse.

Deltagerne kunne blandt andet:

  • Møde en landmand og høre om råvarer helt fra jord til bord
  • Sylte deres egne rødløg
  • Lave og pynte deres egne romkugler og mixe en mocktail
  • Høre meget mere om uddannelserne

“Mere stemning, mindre konference” var ambitionen, og det lykkedes. The Host Festival viste, at rekruttering og karrierevejledning ikke behøver foregå i et klasselokale med foldere på bordet. Når man kan smage, prøve og tale direkte med kokke, tjenere og restauratører, bliver mulighederne pludseligt konkrete.

Restaurationsbranchen mangler hænder og faglærte, men først og fremmest mangler mange kendskab til de mange veje, faget rummer. I går tog vi et vigtigt skridt i retning af at åbne døren for de mange unge mennesker, der besøgte festivalen. Tak til alle restauranter og samarbejdspartnere, der gjorde dagen mulig og ikke mindst til de unge, der mødte op med åbent sind og appetit på fremtiden.

Hvis du vil høre om mulighederne for at være en del af The Host Festival 2027 så kontakt ESG-chef i DRC, Birgitte Wad på +45 92 15 12 45 eller bwa@tehost.dk

Vil du vide mere om

vores arbejde?