Vælg en side

Grønnere mad på farten

19. december, 2025Branchen

Ny inspiration til dig, der sælger takeaway

DRC er en del af projektet Mad på Farten 2.0, som har til formål at fremme plantebaseret takeaway ─ og samtidig komme med alternativer til de store mængder forarbejdet kød, der præger markedet i dag. Projektet omfatter arrangementer, rådgivningsmøder, podcasts, prisuddelinger og inspirationsmateriale. Vi fokuserer både på produkter og markedsføring, for et godt udvalg af grønne produkter er ikke nok, hvis det ikke kommunikeres klart og inspirerende til gæsterne.

 

Nye inspirationsark

Projektets seneste skud på stammen er nye inspirationsark. Du har måske tidligere læst Inspirationsark 1 og  Inspirationsark 2, som handler om, hvordan du med små justeringer kan gøre din ret 100% plantebaseret og samtidig øge salget. Nu har vi udviklet to nye inspirationsark. Vi har i samarbejde med en række takeaway-steder testet forskellige plantebaserede produkter og fundet de bedste matches. Det er blevet til inspirationsark, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at finde det rigtige match til din menu og samtidig styrke salget.

Inspirationsark 3

I Inspirationsark 3 kan du læse om de produkter, vi har testet på forskellige spisesteder ─ og hvilke matches der viste sig at fungere bedst for gæsterne. Her kan du måske finde inspiration til det helt rigtige plantebaserede produkt til dine takeaway-retter på menuen.

Inspirationsark 4

Det andet ark er til dig, der sælger pizza. Her kan du se tre smarte plantebaserede løsninger til pizzaer, der kan vække glæde hos dine gæster. Et af eksemplerne er fra Pico Pizza, vinder af årets plantebaserede takeaway-måltid. De blev bl.a. fremhævet for deres innovative løsninger, såsom hjemmelavet cashewcreme kombineret med seitan-pepperoni.

Du kan finde alle fire inspirationsark her. Du kan også se videoer fra takeaway-steder, der har udviklet nye inspirerende koncepter. Vi håber, at det kan være en hjælp på din bæredygtige vej.

Vil du vide mere om

vores arbejde?