Bemærkninger fra erhvervslivet til behandling af B 115 og B 119 om diskrimination i nattelivet

SF og Radikale Venstre har fremsat to beslutningsforslag (B 115 og B119), der begge ønsker at pålægge regeringen at tage initiativer, der kan forhindre diskrimination i nattelivet.

Forslagene førstebehandles tirsdag d. 19. april, og med dem følger bl.a. et ønske til at ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene skal kunne lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af sager om alkoholbevillinger

Dansk Erhverv, HORESTA og DRC finder, at beslutningsforslagene, især SFs, er meget vidtgående og mangler proportionalitet. Dertil er der over de seneste år lagt et stort arbejde i at reducere diskrimination og dæmme op for hadforbrydelser, som måtte foregå i nattelivet i Danmark.

I stedet vil vi pege på, at den pågående og konstruktive dialog med restaurationsbranchen er vejen at gå, frem for nye regler og byrder, der opleves som meget indgribende for restauratørerne og kan få betydelige økonomiske konsekvenser for bevillingshaverne.

Derfor fremsættes her en række argumententer med henblik på at tilvejebringe nuancer og betragtninger og sikre rimelighed i forhold til den forestående drøftelse af beslutningsforslagene.

Forslagene rammer unødigt hårdt

Der findes i dag allerede lovgivning, der forbyder virksomheder at diskriminere på grund af race, etnisk oprindelse, tro m.v. og som kan benyttes, hvis man som person oplever diskrimination, herunder i nattelivet.

Udvides vurderingsgrundlaget, så bevillingsnævnene også skal lægge vægt på afgørelser i Ligebehandlingsnævnet ved behandling af sager om alkoholbevillinger, vil det give et uklart og skrøbeligt retssikkerhedsgrundlag for serveringsstederne.

Ligebehandlingsnævnet afgør alene sager på et skriftligt grundlag og det ikke muligt at klage over nævnets afgørelser til en anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser kan dog indbringes for domstolene af sagens parter, hvis de er uenige i afgørelsen. Det sker imidlertid sjældent og nævnet kan på den måde udtale kritik, uden at der nødvendigvis rejses en sag ved domstolene.

Vi finder det derfor dybt problematisk, at støtte ret på en administrativ afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet i bevillingsnævnet, som er skriftligt betinget og ikke nødvendigvis har været for en domstol. Efter vores mening står konsekvenserne for virksomhederne på den måde slet ikke mål med intentionerne i beslutningsforslagene.

For restauratørerne vil det ydermere svare til at få en dobbeltstraf. Først kan de risikere at få en bøde ved behandling i Ligestillingsnævnet, og efterfølgende kan levebrødet så tages fra dem, fordi bevillingen fjernes eller nægtes. Det er ganske enkelt ikke et rimeligt retsgrundlag.

Branchen er gået forrest i kampen mod hadforbrydelser

Den manglende proportionalitet og rimelighed skal også ses i lyset af, at branchen selv proaktivt har medvirket til at imødegå hadforbrydelser i nattelivet. Branchen var i 2019 blandt andet med til at sætte fokus på problemet ved at uddele materiale om at opfordre til at anmelde racisme, hvis man oplevede dette i nattelivet.

Resultatet er bemærkelsesværdigt. Af Politiets seneste årlige opgørelse over hadforbrydelser fremgår det, at antallet af hadforbrydelser i gruppen Restaurant/beværtning/diskotek fra 2017-2020 i perioden er faldet fra 22 tilfælde til 14 tilfælde. På tværs af alle grupper har Restaurant/beværtning/diskotek det laveste antal tilfælde, på nær gruppen ’ukendt’.

Den helt centrale pointe er dog, at andelen af hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder i samme periode er steget markant med næsten 100 tilfælde, fra 174 tilfælde i 2017 til 272 til i 2020. En stigning på 56 pct. En tilsvarende stigning kan også se online.

Oplysningskampagner og fokus på at modvirke hadforbrydelser i nattelivet har faktuelt bidraget til et fald, hvor tendensen på andre områder og generelt desværre har været stærkt stigende.

Dertil dækker de anmeldte hadforbrydelser i nattelivet desuden meget bredt, fra fx en bemærkning som “tag hjem hvor du kommer fra” til afvisning i døren, eller skub i køen pga. seksuel orientering eller påklædning.

Vi mener derfor ikke, at man bør straffe et erhvervsområde med flere byrder og et urimeligt retssikkerhedsgrundlag, når det netop proaktivt er taget ansvar for en positiv udvikling på området.

4-5 sager om årets vs. flere tusinde natbevillinger

I Københavns Kommune er der ca. 2.100 alkoholbevillinger og heraf har halvdelen (ca. 1.050) nattilladelse til at holde åbent efter kl. 24. I hele landet vurderes det samlet at være ca. 15.000 alkoholbevillinger.

Ligebehandlingsnævnet har fra 2017 til 2021 afgjort 34 sager om adgangsbegrænsninger på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden, og i 22 af sagerne blev der givet medhold. Det er ca. 4-5 sager om året, hvilket skal holdes op imod de flere tusinder bevillinger og nattilladelser i regionen.

Én sag er selvfølgelig en for meget, og vi mener uden omsvøb, at diskrimination og hadforbrydelser afgjort skal bekæmpes aktivt. Men der skal også være proportionalitet i tiltagene, og der bør være en basal retssikkerhed, som de mange bevillingsejere kan forvente.

Vi mener derfor, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig og synes, at det vil være unødvendigt at skærpe det med en ny praksis, når restauratører med gældende lovgivning kan risikere at miste deres bevilling, ved diskrimination.

Flere oplever diskrimination på arbejdspladsen end i nattelivet

Ligestillingsloven indeholder i forvejen et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbehandle på grund af køn. Den foreslåede ændring vil derfor være et ekstra tiltag overfor en branche, som i forvejen hører til en af de mest regulerede.

Der vil derfor i vores optik være tale om unødvendig diskrimination overfor et enkelt erhvervsområde, hvis beslutningsforslagene vedtages og realiseres.

Dette er ikke rimeligt, når langt flere oplever diskrimination på arbejdspladsen end i nattelivet.

Den seneste medborgerskabsundersøgelse blandt unge københavnere fra marts 2021 viser, at 38 pct. med dansk/vestlig oprindelse har angivet at være blevet diskrimineret i nattelivet sammenlignet med personer af ikke-vestlig oprindelse (24 pct.) de seneste 12 måneder.

Langt flere (42 pct.) har dog angivet, at diskriminationen er foregået på arbejdspladsen.

Det skal endvidere ses i lyset af, at nattelivet – både det professionelle og ikke professionelle, dvs. alt med et dansegulv, få siddepladser og 05 bevilling – i samme periode var tvangslukket på grund af Corona. Det er derfor rimeligt at lægge til grund, at en diskriminering i nattetimerne er sket andre steder end på serveringsstederne. 

Ingen andre erhverv er underlagt selvsamme vidtgående konsekvenser vedrørende overtrædelse af diskrimination. Vi mener derfor, at branchen allerede har det nødvendige lovgrundlag og at de instrumenter, man ønsker at bringe i spil, vil være alt for voldsomme og i sidste ende diskriminerende overfor branchen.

Frygter at nye regler kan misbruges

Der arbejdes målrettet med at sikre tryghed og sikkerhed i nattelivet. Vi frygter dog, at et ændret vurderingsgrundlag vil kunne misbruges af gæster til at tvinge sig adgang, der på et helt saglig grundlag er blevet afvist.

I branchen er det ikke ukendt, at enkeltpersoner eller grupper, efter en helt saglig afvisning eller bortvisning, efterfølgende påberåber sig oplevet diskrimination. En saglig bortvisning vil ofte være en vurderingssag fra serveringsstedet, og det kan være vanskeligt at bevise og dokumentere det bagvedliggende grundlag for bortvisningen, fx at man har været flere på toilettet samtidig (fx for at modvirke narkosalg), at der har været urimelig adfærd (fx med flaskekast ved indgangen) eller at der tidligere har været eksempler på voldelig eller truende adfærd. Derfor kræves der netop autorisation af sikkerhedspersonalet.

Åbnes der for, at serveringssteder kan miste alkoholbevillingen på baggrund af sager om diskrimination i Ligebehandlingsnævnet, frygter vi, at det bliver et muligt pressionsmiddel for personer eller grupper til at få eller fastholde adgang, hvor en saglig bortvisning havde været helt reel.

Det tjener hverken et erhverv, der aktivt arbejder med at skabe tryghed og sikkerhed i nattelivet, eller sikkerheden for de øvrige gæster.

Endnu mere uddannelse for at modvirke diskrimination

At modvirke og håndtere diskrimination var også et helt centralt omdrejningspunkt i revideringen af dørmandsuddannelsen. Her skete de væsentligste ændringer i uddannelsesmaterialet netop med henblik på at modvirke diskrimination. 

Branchen frygter imidlertid, at konsekvensen af beslutningsforslagene bliver, at mange restauratører vil fravælge at have en dørmand, så de ikke risikerer en sag om diskrimination ved en afvisning af en gæst.

Det vil betyde, at man vil få mere brug for politiet, når en eller flere gæster, der almindeligvis skulle have været afvist, pludseligt skal håndteres af politiet, som i forvejen er begrænsede på ressourcer til dette.

Det kan heller ikke løses med et kommunalt ordenskorps, da dette desværre ikke er blevet virkelighed, hvilket ellers var et ønske fra både kommuner og natteliv.

Det er derfor vurderingen, at der med beslutningsforslagene vil blive mindre tryghed, da færre restauranter og serveringssteder vil tage risikoen for at miste deres bevilling ved en afvisning, og derfor vil droppe dørmanden.

Veluddannede vagter og dørmænd er et stærkt udgangspunkt for at skabe tryghed og sikre orden i nattelivet. København blev sidste år kåret som verdens tryggeste by af the Economist og branchen gør sit job i forhold til at skabe sikkerhed og sikre tryghed og ønsker ikke at gå på kompromis med dette.

Men når man har med mennesker at gøre, vil der altid være behov for at blive endnu bedre. Derfor vil vi foreslå, at man gør dørmandsuddannelsen endnu bedre, så den fx udvides med et ekstra modul eller flere timer som specifikt kan komme racisme, forskelsbehandling og krænkelser til livs.

Lad os fortsætte samarbejdet… Det virker!

Afslutningsvis er det også værd at fremhæve, at der i bar- og restaurationsmiljøet er en stor andel af medarbejder, som har en international baggrund eller er af udenlandsk herkomst. Det var måske ikke tilfældet for år siden, men det skaber internt en større forståelse for at imødegå diskrimination.

Der findes også teknologiske løsninger, der kan afhjælpe problematikken. Til eksempel har DRC overtaget udviklingen af en APP fra Københavns Kommune, hvor gæster ved oplevet diskrimination kan henvende sig til en tredjepart, som dernæst faciliteterne en konstruktiv dialog mellem virksomhedsejer og gæst, for at blive klogere på, hvor problemerne opstår. Drøftelsen kan give virksomhederne muligheden for at råde bod på hændelserne og gribe ind overfor de medarbejdere, der har ageret uhensigtsmæssigt.  

Erhvervet har desuden gjort meget for at komme diskrimination til livs i nattelivet. I København er dette intensiveret med den nye Restaurations- og Nattelivsplan, herunder ved det nyligt nedsatte Partnerskab for Natteliv.

Der er også et tæt samarbejde med kommunen for at skabe en positiv kulturforandring på området, fx ved et fælles charter for dørpersonale, øget samarbejde mellem unge, organisationer, virksomheder og at man kommunalt og mellem gæster, beboere mv. får vidensdelt omkring og løst problemerne med dialog.

Samlet set ser vi derfor ikke grund til at ændre det nuværende lovgrundlag, og vi vil på det kraftigste opfordre til, at de to beslutningsforslag ikke vedtages og realisere, da det vil være uden proportioner og ganske urimeligt og overfor et erhvervsområde, der i forvejen arbejder hårdt og struktureret med at komme diskrimination og hadforbrydelser til livs.