Vælg en side

Ansvarlighed

EMBALLAGE
Forside » ESG » Emballage

Brug af Emballage på restauranter, caféer, Barer mv.

På tværs af restaurationsbranchen ses et markant øget forbrug af engangsemballage, og netop engangsservice, plastikkopper og madbeholdere fra take-away er alle på top 5 over det plastaffald, der hyppigst findes i havet og på strande i Europa.

Der hersker en del forvirring om begreberne genbrug og genanvendelse, og når vi taler om emballage er det væsentligt at kende forskellen.

Genbrugelig emballage er emballage, som kan rengøres og bruges igen, som den er. Fx flasker der vaskes og fyldes på ny, børnenes madkasse eller træ- og plastkasser der bruges igen og igen.

Genanvendelig emballage er emballage, som ved korrekt affaldssortering kan genanvendes til nye produkter. Fx plastflasker og dåser der smeltes om og laves til nye produkter eller papkasser der bliver genanvendt til nye pap og papirprodukter.

Affaldshierarkiet - genbrug før genanvendelse

Først og fremmest skal man naturligvis overveje, om man helt kan undvære at skabe affaldet. Ift. emballage handler det således om at finde ud af om noget af emballagen er overflødig eller kan reduceres, og hvis muligt at gå i dialog med leverandøren om dette.

Hvis emballagen er strengt nødvendig, så undersøg om det er muligt at genbruge den. Se eksemplerne på leverandører af genbrugsløsninger til branchen i kommende afsnit.

Den næstbedste løsning er, at du sikrer dig at emballagen kan genanvendes. Det kræver imidlertid to ting. For det første skal emballagen være lavet af et materiale som kan genanvendes, og for det andet skal ansatte, og i mange tilfælde også gæsterne, sortere affaldet.

Anden nyttiggørelse er det næst-dårligste trin i affaldshierarkiet. Det er fx det der sker når emballagen ryger til forbrænding sammen med andet restaffald. Det kaldes “anden nyttiggørelse” fordi der laves varme ud af denne forbrænding. Men fra et miljø- og klimamæssigt perspektiv er det en dårlig løsning. Emballagen kan fx ryge til forbrænding, hvis den er lavet af sammensatte materialer, der ikke kan skilles ad til genanvendelse, eller hvis jeres ansatte eller gæster ikke sorterer emballagen og smider det til restaffald.

Bortskaffelse er det laveste trin i affaldshierarkiet og omfatter først og fremmest deponering (losseplads), men også afbrænding uden energiudnyttelse.

Pointen i affaldshierarkiet er at se affaldet som en værdifuld ressource og derfor altid overveje, om det kan genbruges eller genanvendes. Kun hvis det ikke kan lade sig gøre, går man videre til anden nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Du kan læse mere om affaldshierarkiet her

Udvidet producentansvar for emballage – forureneren betaler

Fra 1. januar 2025 indføres der udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der bruger emballage til at fylde egne produkter i, som fx take-away emballage, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres affald.

Formålet er at skabe incitament til øget genbrug og genanvendelse, og at brugere af emballage i højere grad tænker miljøpåvirkningen ind i selve designfasen. Princippet er, at forureneren betaler, så jo mindre miljøpåvirkning jo mindre skal I betale og jo større miljøpåvirkning – jo dyrere bliver det for jer, når det udvidede producentsansvar træder i kraft. Du kan læse mere om det udvidede producentansvar her.

Sådan kommer du i gang

  • Hav altid affaldshierarkiet i baghovedet, når du tager beslutninger vedr. emballagevalg. Forebyggelse og reducering af affald er førsteprioritet, derefter genbrug og så genanvendelse. Lær evt. de ansatte remsen ”Reduce – Reuse – Recycle”.
  • Lav en plan for hvordan I kan udfase de engangsemballager I anvender i dag – både de indkommende og eventuelle udgående. Har I fx take-away, så overvej om I har mulighed for at skifte til nogle af de genbrugssystemer, der findes på det danske marked.
  • Vedr. indkommende emballager: Se på hvad jeres varer bliver leveret i og prøv at få overblik over de indkomne emballager. Efterspørg take-back og pantløsninger hos dine leverandører.
  • Vælg større pakninger hos leverandøren på produkter du ved bruges hurtigt eller holder sig længe.
  • Anskaf service som I selv vasker, særligt hvis kunderne spiser på restauranten eller caféen. Knive, gafler, kopper, tallerkener etc. der genbruges er et bedre miljøvalg og giver ofte også en bedre spiseoplevelse og økonomi.
  • Overvej om I kan sætte en pris på jeres engangsemballage, der er synlig for kunden. Det sender et signal om at emballage er en ressource der ikke er gratis og giver gæsterne incitament for at vælge de genbrugelige alternativer.
  • Hvis I ikke kan udskifte engangsemballagen, så sørg for at jeres ansatte og gæster har mulighed for at sortere emballagen, så den i det mindste kan genanvendes. (Du kan se mere om dette i kapitlet om affaldssortering).
  • Køber du emballage, så efterspørg emballage, der er designet til genanvendelse. Gå efter emballage der består af en enkelt type materiale (såkaldt monomateriale) eller som minimum emballage hvor forskellige materialetyper let kan skilles ad.
  • Undgå bionedbrydelig Den bionedbrydelige plast kan ikke genanvendes sammen med anden genanvendelig plast, og kan ikke anvendes i nye plastprodukter. Det kræver stor opmærksomhed ved sortering, for hvis den bionedbrydelige plast fejlagtigt sorteres som almindeligt plastaffald forringer det den plast der kan genanvendes. Bemærk at der er forskel på biobaseret plast og bionedbrydelig plast. Biobaseret plast drejer sig udelukkende om, hvad plastikken er lavet af (råstofkilden), hvorimod bionedbrydelig plast handler om, hvorvidt plastikken kan nedbrydes biologisk under kontrollerede forhold. Her kan du læse mere om forskellen, og om hvorfor bionedbrydelig plast ikke er et godt miljøvalg: https://plasticchange.dk/videnscenter/bionedbrydelig-plastik-er-en-kaep-i-hjulet-for-en-groen-omstilling/
  • Bruger du emballage af pap/papir så undgå så vidt muligt emballage der er lamineret eller vokset eller beklædt med plast. I så fald kan det nemlig ikke genanvendes. Bionedbrydeligt pap/papir kan til gengæld være et godt miljøvalg.
  • Vær opmærksom på at emballage af pap/papir kan indeholde fluorerede stoffer. Fluorerede stoffer er en gruppe kemiske stoffer, som er svære at nedbryde i miljøet, og som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Det er derfor en god ide at efterspørge ”uden tilførte fluorerede stoffer” eller ”without intentionally added fluorinated substances” hos emballageleverandøren.
  • Gå efter FSC-mærket pap og papir. Forest Stewardship Council er en garanti for at træet er fra en skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidigt er FSC en garanti for, at skovdriften tager hensyn til skovens biologiske mangfoldighed, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn. Læs mere om FSC-mærket her: https://dk.fsc.org/dk-dk
  • Undersøg hvilken affaldsfraktion (plast, pap, andet) din emballage skal sorteres i, og hjælp dine kunder med at sortere fx via kommunikation når de henter deres mad.

Emballagenetværk

Emballagenetværket er for alle interessenter, der ønsker at nedbringe brugen af engangsemballager, og søger viden og indsigt om emballage og er indstillet på at drøfte udfordringer, problemer og mulige løsninger vedrørende emballage.

Relevante spørgsmål på dagsorden er:
• Hvordan kan vi på tværs af interesserenter pege på muligheder for at nedbringe brugen af engangsemballage i Danmark, særligt takeaway-emballage.

• Hvordan kan man teste løsninger på et cirkulært system, hvor emballage bliver indsamlet, vasket og genbrugt? Og hvad sker der på politisk niveau? Både kommunalt, landspolitisk og i EU?

Det er netværkets ambition at arbejde for en fælles national infrastruktur på takeaway- genbrugsemballage.
Netværket opfordrer til, at der indsamles viden og løsninger fra hele værdikæden som producenter, detailsektoren, udbydere af genbrugsløsninger, restauranter og cafeer og ikke mindst forbrugere, så vi kan sikre den bedst mulige løsning, når vi skal omstille os fra engangs- til genbrugsemballager.

Genbrug handler mere om et fungerende system, end om den enkelte emballage, og samtidigt er det essentielt, at erhvervslivet, som caféer, restauranter og resten af detailsektoren, der gør brug af take away-emballage, bliver inddraget i den fremtidige løsning for et realistisk genbrugssystem.

Emballagenetværket består af NGO’er, brancherepræsentanter, kommunale repræsentanter, restauratører og virksomheder, som kan levere løsninger på genbrugelig emballage.

Netværksmøderne planlægges af en styregruppe bestående af en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, New Loop og DRC.

Netværket er gratis og alle er velkomne.

Ønsker du at høre mere om netværket, så kontakt ESG-chef Birgitte Wad pr. mail bwa@thehost.dk