Fødevarestyrelsen advarer – vi har ikke set så mange udbrud med Listeria siden 2014
4. juli, 2022FødevarerFødevarestyrelsen arbejder nu konkret med tre udbrud med Listeria, hvoraf to er særligt alarmerende. Det tredje udbrud har været under udvikling siden 2020. Så mange alvorlige og samtidige udbrud har vi ikke set i mange år, ikke siden 2014.
Nu tre udbrud
FUD2080 Listeria monocytogenes ST37, 9 cases, 4 døde og en abort. Kilde fortsat ukendt, smittekildehypotese: Kødpålæg, blåskimmelost, koldrøget fisk og blandet salat i pose. Læs mere om udbruddet her: Udbrud med invasiv listeriainfektion (ST37) (ssi.dk)
FUD2074 Listeria monocytogenes ST8, 7 cases. Kilde fortsat ukendt, smittekildehypotese: Kødpålæg. Udbrud med invasiv listeriainfektion (ST8) (ssi.dk)
Dertil kommer et stort udbrud med Listeria med 12 cases, hvor trusselsniveauet dog vurderes lavere: FUD1939 Listeria monocytogenes ST11 med 12 cases, kilde fortsat ukendt. Udbrud med invasiv listeriainfektion (ST11) (ssi.dk)
Rundt om i hele fødevaresektoren bliver der gjort en stor indsats for at forbygge ny smitte. Det er godt, at egenkontrol bliver gennemgået, rengøringsprocedure skærpes og måske udtages der også ekstra prøver af miljø og produkter. Denne fælles indsats er fortsat særlig vigtig. Fødevarestyrelsen har allerede været i kontakt med flere plejehjem, cafeer, grossister, detailkæder, mejerier og kødproducenter. Der er udtaget prøver af produkter og i produktionsmiljøet. Fødevarestyrelsen har igangsat en omfattende udredning i samarbejde med SSI og DTU Fødevareinstituttet med henblik på at kunne komme tættere på en mulig smittekilde og forhåbentligt kunne stoppe udbruddet.
Fødevarestyrelsen vil fortsat anmode om at udbrede informationen om udbruddet til de relevante medlemsvirksomheder og bede dem om følgende:
- At have særlig øget fokus på listeria i deres egenkontrol indtil kilden er fundet
- At indsende isolater fundet som led i deres egenkontrol til Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted, Søndervang 4, 4100 Ringsted. Det er selvfølgeligt frivilligt. Fødevarestyrelsen betaler for analysen.
Fødevarestyrelsen opfordrer til, at plejehjem, institutioner m.fl., der serverer mad til ældre og sårbare, opfordres til at tilpasse menuen, så risikoprodukter så vidt muligt undgås, indtil kilden findes.
Læs mere om listeria i fødevarer på vores hjemmeside.
Listeria i fødevarer (foedevarestyrelsen.dk)