Høringssvar: Lov om ændring af restaurationsloven for at forebygge forskelsbehandling i nattelivet

I Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, vil vi gerne kvittere for at få udkastet om lov om ændring af selskabsloven og restaurationsloven.

Først og fremmest vil vi godt overordnet slå fast, at diskrimination og forskelsbehandling desværre er et strukturelt problem - det er det i verden, i Danmark og i nattelivet. Derfor arbejder vi i DRC seriøst og utrætteligt på at skabe rammerne for et trygt og sikkert natteliv, med fair og lige adgang for alle uanset hudfarve, etnicitet, race, seksuel orientering, køn m.v. Vi har en lang række initiativer inden for blandt andet uddannelse, konflikthåndtering mm. hvor vi arbejder ansvarsfuldt med at videnstilføre og vidensdele blandt vores mere end 1500 medlemsvirksomheder, hvor DRC repræsenterer størstedelen af nattelivsvirksomhederne i Danmarks interesser.

Derudover vil vi gerne gøre opmærksom på at man overordnet set har en ret til at træffe en række beslutninger for sin virksomhed. Den måde denne ret udøves på, skal selvfølgelig følge loven og det forventer vi selvfølgelig at alle gør på bedste vis, så sikkerhed og fair behandling går hånd i hånd. Lovgivningsmæssigt udøves sikkerhedsværternes myndighed med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 72.

Paragraffen giver - herunder en restauratør - mulighed for suverænt og selvstændigt at afgøre, hvem der må opholde sig på restaurationen. Med netop udgangspunkt i paragraf 72 kan restaurationens sikkerhedsvært til enhver tid acceptere gæster eller afvise gæster, der ikke passer med målgruppebeskrivelsen samt bortvise gæster, der ikke overholder restaurationens ordensregler.”

Adgangskontrollen i restauranter rejser en række dilemmaer i forhold til menneskerettighederne.
Kontrollen søger blandt andet at sikre, at gæsterne i restauranten ikke udsættes for negative indvirkninger på gæsternes:
• Ret til personlig sikkerhed
• Ret til sundhed
• Ret til at deltage i kulturlivet

Kontrollen skal etableres således at negative indvirkninger på vores ansatte forebygges, blandt andet i forhold til:
• Ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Endelig vil kontrollen betyde at nogle personer vil blive afvist. Det er vigtigt effektivt at forebygge og afværge negative indvirkninger på disse personers menneskerettigheder, herunder:
• Ret til ikke at blive udsat for diskrimination
• Ret til privatlivets fred
• Ret til personlig sikkerhed

Derudover må vi også erkende, at der lige nu er grupperinger i nattelivet, der ser en sport i at skabe ballade i nattelivet, blandt andet ved at provokere og diskutere med dørpersonalet - her er det også vigtigt for os at dørpersonalet har frihed og tilliden fra staten og virksomhedens side, til at tage ansvar for de andre gæsters sikkerhed og tryghed.

Læs mere om ovenstående i dette dokument til høringssvaret.

Forebygge forskelsbehandling og fremme et trygt natteliv (side 41 og 43)
Inden nuværende udkast, var der stort politisk fokus på enkelte episoder i nattelivet, hvor der blev udvist en uønsket adfærd fra ansatte som ikke agerede ud fra hverken virksomhedens eller lovens rammer. Disse personer er ikke længere ansat. Derudover har der over de sidste år været et kærkomment fokus på at gøre op med diskrimination, sexisme og grænseoverskridende adfærd og få skabt en langt sundere kultur i nattelivet. Det er gjort via uddannelse, personalehåndbøger, kurser, ansættelsesretslig håndhævelse mv.

Hvis vi ser på statistikken når det kommer til diskrimination af unge med ikke-vestlig oprindelse ser vi – at 45 pct. har oplevet diskrimination i offentlige transportmidler, 38 pct. på arbejdspladsen, 34 pct. i butikker, 30 pct. i forbindelse med ansøgninger og 25 pct. på en uddannelsesinstitution. Alle andele der er højere end andelen i nattelivet, som er på 24 pct. Det er selvfølgelig ikke et argument for, at der ikke skal gøres noget – tværtimod. Men det er fra vores perspektiv et udtryk for et problem, som bør løses på et samfundsniveau og ikke af enkelte brancher. Dertil har 38 pct. med dansk/vestlig baggrund oplevet diskrimination i nattelivet, hvilket er det næsthøjeste efter på arbejdspladsen, men det bør rent logisk ikke henfører til etnisk diskrimination. Diskrimination i nattelivet bliver i øvrigt heller ikke fremhævet som et særligt fokusområde i nogle af de årsrapporter der kommer fra Ligebehandlingsnævnet inden for de sidste 3 år.

Derfor er vi uforstående overfor, hvorfor regeringen for det første ønsker at lovgive om dette for særligt én branche, frem for andre. Og samtidig er vi med baggrund i menneskerettighederne (UNGC) forundrede over, hvorfor man straffer én branche hårdere end andre. Man kunne fx forestille sig, at et taxaselskab havde en række chauffører, hvoraf en af dem udviste en ulovlig adfærd og fx nægtede en persontransport, på baggrund af race eller etnicitet. Hvis dette lovforslag inkluderede den branche, ville et lignende forslag betyde, at hele taxaselskabet ville miste deres tilladelse til persontransport. Begge dele er en uproportionel straf – og i begge tilfælde lukker man hele virksomheder og straffer mange ansatte, for én ansats ulovlige ageren. Samme på et advokatkontor, hvis en afviser en klient på baggrund af race, så mister hele advokatkontoret deres ret til at drive virksomheden videre.

DRC forstår den politiske hensigt – og er enige i at diskrimination skal forhindres, men vi kan ikke lave en specifik lovgivning som diskriminerer én branche frem for en anden. Som rammer med så vidtrækkende konsekvenser at man lukker hele virksomheder og som rammer skævt i forhold til, at man med en lov erkender, at diskrimination er mere legalt nogle steder end andre. Det er vores opfattelse, at forskelsbehandling på race, etnicitet, seksualitet m.v. er lige uacceptabelt og skal straffes hårdt – og lige hårdt – uanset hvilken del af Danmark du befinder dig i.

Eksisterende lov har allerede samme greb (side 91-93)
Det fremgår af side 91-93 at der allerede eksisterer lovgivning og hjemmel i bevillingsnævnet til at give en alkoholbevilling, hvis virksomheden opfylder en lang række betingelser, heriblandt samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige m.v. hensyn, som er i overensstemmelse med Restaurationslovens §12. Af den fremgår det allerede, at der kan lægges vægt på 1) at virksomheden drives forsvarligt, 2) at der udvises forsvarlighed om ordensmæssige problemer samt 3) sociale og politimæssige forhold der udløser betænkeligheder ved at give en alkoholbevilling. Derudover fremgår det allerede af gældende lov, at man til enhver tid kan fratage eller undlade at forlænge en bevilling, hvis det kommunale bevillingsnævn vurderer, at der er grundlag herfor. I fremsatte lovforslag fremgår det, at Erhvervsministeriet mener, at man med fordel kan tydeliggøre i lovteksten.

Vi mener i stedet at man skal afvise lovforslaget og i stedet indskærpe over for bevillingsnævnene i kommunerne, at de har et ansvar for ansvarlig drift – både økonomisk, miljømæssigt og socialt. Dette via styrelsen og eventuelle kurser om den eksisterende lovgivning inden for området.

Derudover kan regeringen og folketinget med fordel øremærke midler til forebyggelse og kampagner i nattelivet i landets byer, eller skabe en pulje der skal være med til at igangsætte et arbejde til at forhindre forskelsbehandling – ikke kun på race og etnicitet, men også på seksuel orientering, fysiske og psykiske handicap og meget andet.

Diskrimination i tal
I den seneste medborgerundersøgelse fra Københavns Kommune, ses at en betydelig større andel oplever diskrimination på almindelige arbejdspladser og i offentlig transport sammenholdt med restauranter, beværtninger og diskoteker.

Menneskerettigheder
Med udgangspunkt i ovenstående tabel, mener vi som organisation ikke, at det hverken er nødvendigt at skærpe omstændighederne og bødestraffen for netop nattelivet – vi mener at der er behov for at straffe hårdt på alle niveauer i og uden for det offentlige rum. Diskrimination er helt uacceptabelt og i øvrigt også i strid med loven for i alle erhverv og i alle hjørner og kroge i vores land. Straffen skal derfor være lige hård. Dette vil i øvrigt også være udgangspunktet, hvis man ser på FN’s menneskerettigheder om ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination, samt fremme af en bæredygtig udvikling. Diskrimination og etnisk forskelsbehandling er lige uacceptabelt uanset hvor det foregår – og det bør straffes lige hårdt.

Vores arbejde for et trygt og sikkert natteliv
Vores medlemsvirksomheder i nattelivet er professionelle, arbejder ansvarligt og har allerede et stort fokus på problemerne. Mange ser med stor alvor på denne type sager og har udarbejdet kodeks for både medarbejdere og gæster, ’safe space’ m.m. Det professionelle natteliv lever af at skabe gode oplevelser for glade gæster, og kan en medarbejder ikke leve op til det ansvar, som følger med dette, så handler ledelsen i overensstemmelse med dette. Det er den bedste og mest effektive måde at gøre op med en kultur der er på vej ud. Og, foretager personer sig noget kriminelt i form af overgreb, diskrimination, sexisme mv. så skal det frem i lyset, så de pågældende kan blive retsforfulgt og straffet. Det er ingen i tvivl om. Det professionelle natteliv bidrager allerede til en øget bevidsthed omkring problemerne gennem aktive partnerskaber og med informations- og kampagneindsatser overfor gæster og medarbejdere, så uacceptable handlinger miskrediteres og muligheder for myndighedskontakt oplyses på en lang række områder i aktive partnerskaber med lokalt politi, natteværter, natteravne mv.

Vi mener også, at man bør tage i betragtning, at mens eksempelvis hadforbrydelser generelt i samfundet er stærkt stigende, så har det været faldende i netop restaurations- og nattelivet i perioden fra 2017-2020 (dvs. også før corona), bl.a. gennem kampagneindsatser i branchen, hvilket viser at erhvervet ønsker at tage ansvar og kan gøre en forskel, når det inddrages. Tallene stammer fra politiets egne opgørelser, som kan ses her: https://politi.dk/statistik/hadforbrydelser. Andre undersøgelser fx medborgerundersøgelsen fra Københavns Kommune viser at der sker mere diskrimination på arbejdspladser end i nattelivet. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at ændre den nuværende lovgivning på området, som foreslået.

Vi frygter også, at forslaget kan få en modsat rettet effekt, hvor der ikke bliver taget korrekt hånd om en reel og nødvendig afvisning på et sagligt grundlag, af frygt for at man som restauratør vil kunne risikere en urimelig klagesag, der kan påvirke mulighederne for tildelingen af en alkoholbevilling fremadrettet.

Afgørelser i ligebehandlingsnævnet og proportionalitet
Ligebehandlingsnævnet har fra 2017 til 2021 afgjort 34 sager om adgangsbegrænsninger på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden, og i 22 af sagerne blev der givet medhold. Det er ca. 4-5 sager om året, hvilket skal holdes op imod de flere tusinder bevillinger og nattilladelser i regionen. Én sag er selvfølgelig en for mange, og vi mener uden omsvøb, at diskrimination og hadforbrydelser afgjort skal bekæmpes aktivt. Men der skal også være proportionalitet i tiltagene, som er lige for alle brancher og erhverv. Vi mener derfor, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig og synes, at det vil være unødvendigt at skærpe dette. Ligestillingsloven indeholder i forvejen et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbehandle på grund af køn. Den foreslåede ændring vil derfor være et ekstra tiltag overfor en branche, som i forvejen hører til en af de mest regulerede. Der vil derfor i vores optik være tale om unødvendig diskrimination overfor et enkelt erhvervsområde, hvis loven vedtages og realiseres. Dette er ikke rimeligt, når langt flere oplever diskrimination på arbejdspladsen end i nattelivet.

Derudover har vi i de seneste år oplevet problemer med selve sagsbehandlingen i Ligebehandlingsnævnet, fordi sagerne er trukket i langdrag på grund af corona. Her har vi været underlagt af en anden lov om GDPR, så vores medlemmer i nogle sager har måtte destruere deres egne beviser før sagen er kommet for nævnet. Det er selvfølgelig ikke rimeligt. Forsinkelserne vil forhåbentlig mindskes i fremtiden, men det er absolut en udfordring at sager i ligebehandlingsnævnet ikke foregår som almindelige retssager, hvis disse skal begynde at have yderligere konsekvenser for vores branche. Herunder foreslår vi at anmeldelser skal være foretaget inden for maksimalt 4 uger fra hændelsen er fundet sted og at virksomheden er underrettet, så de har en chance for at bevare deres videooptagelser, vidnesbyrd mv.

Den seneste medborgerskabsundersøgelse blandt unge københavnere fra marts 2021 viser, at 38 pct. med dansk/vestlig oprindelse har angivet at være blevet diskrimineret i nattelivet sammenlignet med personer af ikke-vestlig oprindelse (24 pct.) de seneste 12 måneder. Langt flere (42 pct.) har dog angivet, at diskriminationen er foregået på arbejdspladsen. Det skal endvidere ses i lyset af, at nattelivet – både det professionelle og ikke professionelle, dvs. alt med et dansegulv, få siddepladser og 05 bevilling – i samme periode var tvangslukket på grund af Corona. Det er derfor rimeligt at lægge til grund, at en diskriminering i nattetimerne er sket andre steder end på serveringsstederne. Ingen andre erhverv er underlagt selvsamme vidtgående konsekvenser vedrørende overtrædelse af diskrimination. Vi mener derfor, at branchen allerede har det nødvendige lovgrundlag og at de instrumenter, man ønsker at bringe i spil, vil være alt for voldsomme og i sidste ende diskriminerende overfor branchen.

I DRC er vi uforstående over for hvorfor afgørelser i ligebehandlingsnævnet er den rette instans for den her form for sager. Umiddelbart ser vi at de typer af sager der potentielt set vil komme, ikke er sager der vil kunne træffes afgørelse for på et skriftligt grundlag (som er det eneste ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelser ud fra), her vil der som hovedregel altid skulle indhentes vidneforklaringer mv. Og dermed vil de altid skulle sendes videre til de civile domstole.

Så dette rejser spørgsmål hos os om hvad konsekvenser er af straffesagerne, hvis de er gået videre fra ligebehandlingsnævnet til de civile domstole? Og vil man med denne lov udelukkende sætte sager fra Ligebehandlingsnævnet til grund og dermed ikke se på strafferetslige sager fra de civile domstole? Og vil man straffe restauratøren selvom dørpersonalet er ansat i en ekstern virksomhed?
Vi mener ikke at ligebehandlingsnævnet er den rette instans, fordi sagen aldrig vil blive fuldt oplyst på et skriftligt grundlag, dermed står den ikke på mål i forhold til proportionaliteten i at kunne miste en bevilling på en sag der ikke er fuldt oplyst og ikke er afprøvet ved de civile domstole.

Vi har svært ved at se proportionalitet i de tiltag som loven medfører kontra den sanktion virksomhederne bliver påført. En fratagelse af virksomhedernes bevilling vil være for vidtgående. Hvis ikke-kriminelle handlinger tillægges betydning i en ansøgning eller fornyelse af en alkoholbevilling, der kan fratage en person eller virksomhed sit livsgrundlag, så er dette alt for vidtgående. Derudover er der en skævvridning ift. denne branche i forhold til andre virksomheder med samme typer sager i ligebehandlingsnævnet – og her er det svært at se de saglige argumenter for hvorfor netop restaurationsvirksomheder skal straffes hårdere end andre virksomheder. Her bør Erhvervsministeriet tage både proportionalitets- og lighedsprincipperne i betragtning. Derudover vil vi gerne anfægte præmissen om at dette ifølge Erhvervsministeriet skulle være et særligt problem i netop restaurationsbranchen, når det fremgår af ovenstående undersøgelser, at problemerne omkring diskrimination er langt være i fx offentlig transport og på arbejdspladserne.

Intentionen med lovgivningen står ikke mål med de faktiske og voldsomme konsekvenser det kan få. Der er altså tale om virksomheder hvis fundament beror på netop bevillingen, det er deres levebrød og en fratagelse vil være en nedlukning af selve virksomheden og afskedigelse – ikke kun af dørpersonen, men af alle ansatte, der dermed mister deres livsgrundlag og muligheden for at opretholde en stabil økonomi. Dette udløser helt andre problematikker for både virksomheden og de mange ansatte, for hvilken bank vil have virksomheden som kunde og hvilken bank vil låne penge til en ansat i vores branche, hvis de kan få revet deres livsgrundlag væk på så svagt et grundlag.

Derudover har man i forvejen adskillige tiltag på vej og man har netop indført øget dørkontrol i nattelivszonerne, så bør vi ikke se effekterne af disse før vi indfører så hårde straffe?

”Natteliv”
I lovforslaget fremgår det lige nu meget uklart, hvad der menes med ’restaurationer i nattelivet’. Er det meningen med forslaget at det skal forstås som restaurationer med bevillinger efter klokken 24, er det udelukkende barer, natklubber, diskoteker mv. eller er det alle med dørpersonale? Dette skal afklares.

Samarbejde, uddannelse og partnerskaber virker
Vores natteliv er et af de bedste og tryggeste i verden, og vi har et fælles ansvar for at sikre, at det er tilgængeligt for alle, der ønsker at bidrage positivt. Det kræver både gode intentioner fra alle og et sæt tydelige og præcise spilleregler. DRC foreslår derfor at Stemplet bliver omdannet til en direkte del af certificeringen som bl.a. kunne indgå i forbindelse med tildelingen af nattilladelser.
Ligeledes har DRC udarbejdet et ’Charter for fair natteliv’. Charteret indeholder fire hovedpunkter, som danner udgangspunktet for et fair natteliv. DRC foreslår at en certificering bliver en direkte efterlevelse og overholdelse af nedenstående charter, som DRC har udarbejdet i samarbejde med nattelivet og med inddragelse af principperne fra UN’s Global Compact:

1) Fair indgang: Ligebehandling af gæster
Restauratørerne lever af at skabe en særlig stemning og atmosfære. Her spiller gæsterne, deres påklædning og adfærd en central rolle, og restauratørerne har derfor også lovmæssig ret til selv at bestemme, hvem der får adgang til deres restauration. Det betyder ikke, at restauratører eller klubber må udøve ulovlig forskelsbehandling.
Underskrivere forpligter sig på ikke at udøve uretmæssig forskelsbehandling og sorteringen af potentielle gæster på baggrund af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse, politisk overbevisning eller social baggrund.

2) Fair regler: Tydelig information om regler for indgang
Restauratører kan lave særlige retningslinjer for eksempelvis påklædning, hvis de ønsker at skabe en særlig stemning.
Såfremt man har regler eller retningslinjer for, hvem der kan få adgang til restaurationen, forpligter underskrivere sig til at gøre disse oplysninger let tilgængelige. Det kan eksempelvis ske ved opsætning af skilt/plakat med retningslinjerne foran selve restaurationen, eller det kan fremgå tydeligt af restaurationens hjemmeside og profil på sociale medier.

3) Fair arbejde: Instruktion af sikkerhedspersonale
Sikkerhedspersonalet er afgørende for, at København kan have et trygt og velfungerende natteliv for både restauratører og gæster.
Underskrivere forpligter sig derfor til at sikre, at sikkerhedspersonalet forstår charteret og at manglende efterlevelse kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Endvidere forpligter underskrivere sig til at skærpe indsatsen over for grænseoverskridende adfærd gæsterne imellem.

4) Fair dialog: Tilmelding til website
En afvisning kan være ubehagelig, især hvis man oplever, at den sker på et urimeligt grundlag. I mange tilfælde vil en grundigere forklaring på afvisningen gøre en stor positiv forskel, men det er ikke altid noget, som sikkerhedspersonalet har tid og mulighed for i den konkrete situation.
Underskrivere forpligter sig til at tilbyde afviste mv. muligheden for efterfølgende at komme i dialog med restaurationen gennem website. Dette er ikke en substitut for politianmeldelsen, der stadig er den korrekte kanal i tilfælde af, at man mener, man er udsat for en overtrædelse af lovgivningen.

I København er dette intensiveret med den nye Restaurations- og Nattelivsplan, herunder ved det nyligt nedsatte Partnerskab for Natteliv. Der er også et tæt samarbejde med kommunen for at skabe en positiv kulturforandring på området, fx ved et fælles charter for dørpersonale, øget samarbejde mellem unge, organisationer, virksomheder og at man kommunalt og mellem gæster, beboere mv. får vidensdelt omkring og løst problemerne med dialog. Derfor ser vi ikke grund til at ændre det nuværende lovgrundlag, og vi vil på det kraftigste opfordre til, at de to beslutningsforslag ikke vedtages og realisere, da det vil være uden proportioner og ganske urimeligt. Særligt overfor et erhvervsområde, der i forvejen arbejder hårdt og struktureret med at komme diskrimination og hadforbrydelser til livs.

Uddannelse og vidensdeling virker. Nattelivet er i forandring og ønsker at bidrage positivt til udviklingen og tage mere ansvar. Derfor mener vi at samarbejde og endnu mere fokus på at komme diskrimination til livs i uddannelse er vejen frem, frem for at spænde ben for et specifik erhverv.

At modvirke og håndtere diskrimination var også et helt centralt omdrejningspunkt i revideringen af dørmandsuddannelsen. Her skete de væsentligste ændringer i uddannelsesmaterialet netop med henblik på at modvirke diskrimination. Branchen frygter imidlertid, at konsekvensen af beslutningsforslagene bliver, at mange restauratører og dørmænd vil frygte repressalier og dermed slække på sikkerheden. Det vil betyde, at man vil få mere brug for politiet, når en eller flere gæster, der almindeligvis skulle have været afvist, pludseligt skal håndteres af politiet, som i forvejen er begrænsede på ressourcer til dette. Det kan heller ikke løses med et kommunalt ordenskorps, da dette desværre ikke er blevet virkelighed, hvilket ellers var et ønske fra både kommuner og natteliv. Veluddannede vagter og dørmænd er et stærkt udgangspunkt for at skabe tryghed og sikre orden i nattelivet. København blev sidste år kåret som verdens tryggeste by af the Economist og branchen gør sit job i forhold til at skabe sikkerhed og tryghed og ønsker ikke at gå på kompromis med dette. Men når man har med mennesker at gøre, vil der altid være behov for at blive endnu bedre. Derfor vil vi foreslå, at man gør dørmandsuddannelsen endnu bedre, så den fx udvides med et ekstra modul eller flere timer som specifikt kan komme racisme, forskelsbehandling og krænkelser til livs. Lad os fortsætte samarbejdet, det virker nemlig!

Afslutningsvis er det også værd at fremhæve, at der i bar- og restaurationsmiljøet er en stor andel af medarbejder, som har en international baggrund eller er af udenlandsk herkomst. Det var måske ikke tilfældet for år siden, men det skaber internt en større forståelse for at imødegå diskrimination. Der findes også teknologiske løsninger, der kan afhjælpe problematikken. Til eksempel har DRC overtaget udviklingen af en app fra Københavns Kommune, hvor gæster ved oplevet diskrimination kan henvende sig til en tredjepart, som dernæst faciliteterne en konstruktiv dialog mellem virksomhedsejer og gæst, for at blive klogere på, hvor problemerne opstår. Drøftelsen kan give virksomhederne muligheden for at råde bod på hændelserne og gribe ind overfor de medarbejdere, der har ageret uhensigtsmæssigt. Erhvervet har desuden gjort meget for at komme diskrimination til livs i nattelivet.

I DRC mener vi kort sagt, at man i stedet bør fokusere på det der virker
- Uddannelse af dørmænd, kokke, tjenere mv. om menneskerettigheder, arbejdskultur mv.
- Kampagner til gæster om hvordan man gebærder sig i nattelivet og restaurationsbranchen generelt
- Uddannelse i grundskolen, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser om menneskerettigheder – og ikke som en del af historieundervisningen, men som en del af hvordan vi som personer, virksomheder og som stat agerer i samfundet nu og i fremtiden.
- Et dialogwebsite eller whistleblowerordning så vi får eventuelle sager frem i lyset og så virksomheder, bevillingsnævn mv. er i stand til at træffe en beslutning ud fra det.
- Øget tilstedeværelse af politi og natteværter, som vi ved bringer langt større tryghed og sikkerhed i nattelivet
- Flere ressourcer til øget polititilstedeværelse, så dørpersonalet kan ringe efter og efterspørge hjælp i usikre situationer.

Lige nu er der adskillige lovændringer der rammer restauratørerne og nattelivet. De er allerede blevet pålagt en opgave ved angivelser af nattelivszoner, krav om dørpersonale mv. Derudover vil man nu hæve bødestørrelsen for lige netop dem og sætte deres bevilling på spil. Grundlæggende mangler vi med dette forslag og lov om etnisk ligebehandling for det første 1) en proportionalitet i strafudmålingen, især hvis det skal afgøres ud fra sager i ligebehandlingsnævnet, som vi ikke mener kan løfte sagerne på et fuldt oplyst grundlag og 2) et argument for hvorfor vi i Danmark har steder og tidsrum hvor der er højere straf for at diskriminere, frem for andre – vi mener at straffen skal være lige hård, fordi diskrimination er helt uacceptabelt, uanset tid og rum.