Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om etnisk ligebehandling

25. august, 2022Høringssvar // Politik

 

I Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, vil vi gerne kvittere for at få udkast til lovforslag om ændring af lov om etnisk ligebehandling (UIM Id: 2037065).

Først og fremmest vil vi gerne overordnet slå fast, at diskrimination og forskelsbehandling desværre er et strukturelt problem - det er det i verden, i Danmark og i nattelivet. Derfor arbejder vi i DRC seriøst og utrætteligt på at skabe rammerne for et trygt og sikkert natteliv, med fair og lige adgang for alle uanset hudfarve, etnicitet, race, seksuel orientering, køn m.v. Vi har en lang række initiativer inden for blandt andet uddannelse, konflikthåndtering mv. hvor vi arbejder ansvarsfuldt med at videnstilføre og vidensdele blandt vores mere end 1500 medlemsvirksomheder, hvor DRC repræsenterer størstedelen af nattelivsvirksomhederne i Danmarks interesser.

I nedenstående høringssvar vil vi gå igennem de tematikker, som vi håber vil være med til at udvide perspektiverne og i sidste ende også omfanget af forslaget til lovgivning på området, som vi i nuværende form mener rammer et erhverv langt hårdere end andre med større eller samme udfordringer.

  1. Diskrimination i tal
  2. Menneskerettigheder
  3. Det professionelle nattelivs arbejde for et trygt og sikkert natteliv
  4. Afgørelser i ligebehandlingsnævnet
  5. Uddannelse
  6. Samarbejde, uddannelse og oplysning

I hovedtræk vil vi dog gerne understrege at vi mener at diskrimination og etnisk forskelsbehandling er helt uacceptabelt og bør straffes lige hårdt, uanset om det foregår i adgangen til en restauration i nattelivet, på jobbet, uddannelsen eller i nogle andre afkroge af Danmark eller den øvrige verden. Vi mener ikke at man kan gradbøje, at det er mindre slemt at diskriminere nogen steder, frem for andre – og derfor mener vi heller ikke at man ifølge FN’s menneskerettigheder kan eller vil argumentere for mildere straffe for diskrimination visse steder frem for andre. Alle tilfælde af diskrimination på baggrund af race, etnicitet, køn mv. bør straffes hårdt – og lige hårdt. Det er uacceptabelt uanset, hvor det foregår.

Derudover vil vi gerne gøre opmærksom på at man overordnet set har en ret til at træffe en række beslutninger for sin virksomhed. Den måde denne ret udøves på, skal selvfølgelig følge loven og det forventer vi naturligvis at alle gør på bedste vis, så sikkerhed og fair behandling går hånd i hånd.

Lovgivningsmæssigt udøves sikkerhedsværternes myndighed med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 72. Paragraffen giver - herunder en restauratør - mulighed for suverænt og selvstændigt at afgøre, hvem der må opholde sig på restaurationen. Med netop udgangspunkt i paragraf 72 kan restaurationens sikkerhedsvært til enhver tid acceptere gæster eller afvise gæster, der ikke passer med målgruppebeskrivelsen samt bortvise gæster, der ikke overholder restaurationens ordensregler.

Adgangskontrollen i restauranter rejser en række dilemmaer i forhold til menneskerettighederne.

Kontrollen søger blandt andet at sikre, at gæsterne i restauranten ikke udsættes for negative indvirkninger på gæsternes:

  • Ret til personlig sikkerhed
  • Ret til sundhed
  • Ret til at deltage i kulturlivet

Kontrollen skal etableres således at negative indvirkninger på vores ansatte forebygges, blandt andet i forhold til:

  • Ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Endelig vil kontrollen betyde at nogle personer vil blive afvist. Det er vigtigt effektivt at forebygge og afværge negative indvirkninger på disse personers menneskerettigheder, herunder:

  • Ret til ikke at blive udsat for diskrimination
  • Ret til privatlivets fred
  • Ret til personlig sikkerhed

Derudover må vi også erkende at der lige nu er grupperinger i nattelivet, for hvem det er en sport at skabe ballade, blandt andet ved at provokere og diskutere med dørpersonalet - her er det også vigtigt for os at dørpersonalet har frihed og tilliden fra staten og virksomhedens side, til at tage ansvar for de andre gæsters sikkerhed og tryghed.

Dørpersonalet er netop blevet indsat, fordi man på stederne ønskede at få den forebyggende effekt sat ind, fordi det var svært at håndtere situationerne inde på stedet, uden at risikere andre gæsters sikkerhed og tryghed. Dørpersonalet er såleledes et vigtigt værn for den sikkerhed og tryghed der gør at vi kan sende vores unge trygt ind på stederne, og dørpersonalet er i løbet af de seneste år blevet professionaliseret i en sådan grad, så de ud over at gennemgå brand og førstehjælpskurser, konflikthåndtering og meget mere, også får undervisning om krænkelser, diskrimination, sexisme og meget andet. Lad os se effekterne af denne professionalisering og uddannelsesindsats – og lad os have tillid til de mennesker, der i tæt samspil med politi og natteværter/natteravne sikrer vores natteliv, så man trygt kan færdes inde på stederne, frem for at skabe en lov der underkender den vigtige funktion de faktisk har.

Læs mere om ovenstående i vedhæftede dokument til høringssvaret.

 

Diskrimination i tal
Vi ønsker at komme diskrimination i samfundet til livs, men vi mener ikke, at det er den rigtige vej at pålægge et enkelt erhverv højere straf end andre erhverv, eller en højere straf i nogle offentlige rum, frem for andre. Særligt når vi ikke finder grundlag for, at der skulle pågå mere diskrimination i nattelivet end i det øvrige samfund. Til eksempel viser den seneste medborgerundersøgelse fra Københavns Kommune, at en betydelig større andel oplever diskrimination på almindelige arbejdspladser og i offentlig transport sammenholdt med restauranter, beværtninger og diskoteker.

 

Menneskerettigheder
Som organisation mener vi ikke, at det hverken er nødvendigt at skærpe omstændighederne eller bødestraffen for netop nattelivet – vi mener, at der er behov for at straffe hårdt på alle niveauer i og uden for det offentlige rum. Diskrimination er uacceptabelt og i øvrigt også i strid med loven for alle erhverv og i alle hjørner og kroge af vores land. Straffen skal derfor være lige hård. Dette vil i øvrigt også være udgangspunktet, hvis man ser på FN’s menneskerettigheder om ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination, samt fremme af en bæredygtig udvikling. Diskrimination og etnisk forskelsbehandling er lige uacceptabelt uanset hvor det foregår – og det bør straffes lige hårdt.

 

Det professionelle nattelivs arbejde for et trygt og sikkert natteliv
Vores medlemsvirksomheder i nattelivet er professionelle, arbejder ansvarligt og har allerede et stort fokus på problemerne. Mange ser med stor alvor på denne type sager og har udarbejdet kodeks for både medarbejdere og gæster, ’Safer Space’ m.m. Det professionelle natteliv lever af at skabe gode oplevelser for glade gæster, og kan en medarbejder ikke leve op til det ansvar, som følger med dette, så handler ledelsen i overensstemmelse med dette. Det er den bedste og mest effektive måde at gøre op med en kultur der er på vej ud. Og foretager personer sig noget kriminelt i form af overgreb, diskrimination, sexisme mv. så skal det frem i lyset, så de pågældende kan blive retsforfulgt og straffet. Det er ingen i tvivl om.

Det professionelle natteliv bidrager allerede til en øget bevidsthed omkring problemerne gennem aktive partnerskaber og med informations- og kampagneindsatser overfor gæster og medarbejdere, så uacceptable handlinger miskrediteres og muligheder for myndighedskontakt oplyses på en lang række områder i aktive partnerskaber med lokalt politi, natteværter, natteravne mv.

Vi mener også, at man bør tage i betragtning, at mens eksempelvis hadforbrydelser generelt i samfundet er stærkt stigende, så har det været faldende i netop restaurations- og nattelivet i perioden fra 2017-2020 (dvs. også før corona), bl.a. gennem kampagneindsatser i branchen, hvilket viser at erhvervet ønsker at tage ansvar og kan gøre en forskel, når det inddrages. Tallene stammer fra politiets egne opgørelser, som kan ses her: https://politi.dk/statistik/hadforbrydelser. Andre undersøgelser fx medborgerundersøgelsen fra Københavns Kommune viser at der sker større diskrimination på arbejdspladser end i nattelivet. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at ændre den nuværende lovgivning på området, som foreslået.

Vi frygter også, at forslaget kan få en modsatrettet effekt, hvor der ikke bliver taget korrekt hånd om en reel og nødvendig afvisning på et sagligt grundlag, af frygt for at man som restauratør vil kunne risikere en urimelig klagesag, der kan påvirke mulighederne for tildelingen af en alkoholbevilling fremadrettet.

 

Afgørelser i ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet har fra 2017 til 2021 afgjort 34 sager om adgangsbegrænsninger på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden, og i 22 af sagerne blev der givet medhold. Det er ca. 4-5 sager om året, hvilket skal holdes op imod de flere tusinder bevillinger og nattilladelser i regionen. Én sag er selvfølgelig en for meget, og vi mener uden omsvøb, at diskrimination og hadforbrydelser afgjort skal bekæmpes aktivt.

I DRC er vi uforstående over for hvorfor afgørelser i ligebehandlingsnævnet er den rette instans for den her form for sager. Umiddelbart ser vi, at de typer af sager, der potentielt set vil komme, ikke er sager der vil kunne træffes afgørelse for på et skriftligt grundlag (som er det eneste ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelser ud fra), her vil der som hovedregel altid skulle indhentes vidneforklaringer mv. Og dermed vil de altid skulle videresendes til de civile domstole.

Så dette rejser spørgsmål hos os om hvad konsekvenser er af straffesagerne, hvis de er gået videre fra ligebehandlingsnævnet til de civile domstole? Og vil man med denne lov udelukkende sætte sager fra Ligebehandlingsnævnet til grund og dermed ikke se på strafferetslige sager fra de civile domstole? Og vil man straffe restauratøren selvom dørpersonalet er ansat i en ekstern virksomhed?

Vi mener ikke at ligebehandlingsnævnet er den rette instans, fordi sagen aldrig vil blive fuldt oplyst på et skriftligt grundlag, dermed står den ikke på mål i forhold til proportionaliteten i at kunne få en øget økonomisk straf på en sag, der ikke er fuldt oplyst og ikke er afprøvet ved de civile domstole.

Men der skal også være proportionalitet i tiltagene, så der er lige vilkår for alle brancher og erhverv. Vi mener derfor, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig og synes, at det vil være unødvendigt at skærpe dette. Ligebehandlingsloven indeholder i forvejen et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbehandle på grund af etnicitet. Den foreslåede ændring vil derfor være et ekstra tiltag overfor en branche, som i forvejen hører til en af de mest regulerede. Der vil derfor i vores optik være tale om urimelig forskelsbehandling overfor et enkelt erhvervsområde, hvis loven vedtages og realiseres. Dette er ikke rimeligt, når langt flere oplever diskrimination på arbejdspladsen end i nattelivet.

Derudover er det en selvstændig problemstilling, hvis søgsmålet kommer mere end en måned efter hændelsen og nattelivsvirksomheden allerede har slettet dokumentation fx i form af videoovervågning.

Den seneste medborgerskabsundersøgelse blandt unge københavnere fra marts 2021 viser, at 38 pct. med dansk/vestlig oprindelse har angivet at være blevet diskrimineret i nattelivet sammenlignet med personer af ikke-vestlig oprindelse (24 pct.) de seneste 12 måneder. Langt flere (42 pct.) har dog angivet, at diskriminationen er foregået på arbejdspladsen. Det skal endvidere ses i lyset af, at nattelivet - både det professionelle og ikke professionelle, dvs. alt med et dansegulv, få siddepladser og 05-bevilling - i samme periode var tvangslukket på grund af corona. Det er derfor rimeligt at lægge til grund, at en diskriminering i nattetimerne er sket andre steder end på serveringsstederne. Ingen andre erhverv er underlagt selvsamme vidtgående konsekvenser vedrørende overtrædelse af diskrimination. Vi mener derfor, at branchen allerede har det nødvendige lovgrundlag og at de instrumenter, man ønsker at bringe i spil, vil være alt for voldsomme og i sidste ende diskriminerende overfor branchen.

 

Uddannelse
Nattelivet er i forandring og ønsker at bidrage positivt til udviklingen og tage mere ansvar. Derfor mener vi at samarbejde og endnu mere fokus på at komme diskrimination til livs i uddannelse er vejen frem – modsat at svække retssikkerheden yderligere for erhvervet.

At modvirke og håndtere diskrimination var også et helt centralt omdrejningspunkt i revideringen af dørmandsuddannelsen. Her skete de væsentligste ændringer i uddannelsesmaterialet netop med henblik på at modvirke diskrimination. Branchen frygter imidlertid, at konsekvensen af beslutningsforslagene bliver, at mange restauratører og dørmænd vil frygte repressalier og dermed slække på sikkerheden. Det vil betyde, at man vil få mere brug for politiet, når en eller flere gæster, der almindeligvis skulle have været afvist, pludseligt skal håndteres af politiet, som i forvejen er begrænsede på ressourcer til dette. Det kan heller ikke løses med et kommunalt ordenskorps, da dette desværre ikke er blevet virkelighed, hvilket ellers var et ønske fra både kommuner og natteliv.

Veluddannede vagter og dørmænd er et stærkt udgangspunkt for at skabe tryghed og sikre orden i nattelivet. København blev sidste år kåret som verdens tryggeste by af “The Economist” og branchen gør sit job i forhold til at skabe sikkerhed, sikre tryghed og ønsker ikke at gå på kompromis med dette. Men når man har med mennesker at gøre, vil der altid være behov for at blive endnu bedre. Derfor vil vi foreslå, at man gør dørmandsuddannelsen endnu bedre, så den fx udvides med et ekstra modul eller flere timer som specifikt kan komme racisme, forskelsbehandling og krænkelser til livs. Lad os fortsætte samarbejdet, det virker nemlig.

Afslutningsvis er det også værd at fremhæve, at der i bar- og restaurationsmiljøet er en stor andel af medarbejder, som har en international baggrund eller er af udenlandsk herkomst. Det var måske ikke tilfældet for år tilbage, men det skaber, internt, en større forståelse for at imødegå diskrimination. Der findes også teknologiske løsninger, der kan afhjælpe problematikken. Til eksempel har DRC foreslået etablering af et website i Københavns Kommune, hvor gæster ved oplevet diskrimination kan henvende sig til en tredjepart, som dernæst faciliterer en konstruktiv dialog mellem virksomhedsejer og gæst, for at blive klogere på, hvor problemerne opstår. Drøftelsen kan give virksomhederne muligheden for at råde bod på hændelserne og gribe ind overfor de medarbejdere, der har ageret uhensigtsmæssigt.  Projektet er klar til udrulning, men mangler finansiering.

Ligeledes har DRC udarbejdet et ’Charter for fair natteliv’. Charteret indeholder fire hovedpunkter, som danner udgangspunktet for et fair natteliv. DRC foreslår at en certificering bliver en direkte efterlevelse og overholdelse af nedenstående charter, som DRC har udarbejdet i samarbejde med nattelivet og med inddragelse af principperne fra UN’s Global Compact:

  1. Fair indgang: Ligebehandling af gæster

Restauratørerne lever af at skabe en særlig stemning og atmosfære. Her spiller gæsterne,  deres påklædning og adfærd en central rolle, og restauratørerne har derfor også lovmæssig ret til selv at bestemme, hvem der får adgang til deres restauration. Det betyder ikke, at restauratører eller klubber må udøve ulovlig forskelsbehandling. Underskrivere forpligter sig på ikke at udøve uretmæssig forskelsbehandling og sorteringen af potentielle gæster på baggrund af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder, seksuel orientering, national oprindelse, politisk overbevisning eller social baggrund.

  1. Fair regler: Tydelig information om regler for indgang

Restauratører kan lave særlige retningslinjer for eksempelvis påklædning, hvis de ønsker at skabe en særlig stemning. Såfremt man har regler eller retningslinjer for, hvem der kan få adgang til restaurationen, forpligter underskrivere sig til at gøre disse oplysninger let tilgængelige. Det kan eksempelvis ske ved opsætning af skilt/plakat med retningslinjerne foran selve restaurationen, eller det kan fremgå tydeligt af restaurationens hjemmeside og profil på sociale medier.

  1. Fair arbejde: Instruktion af sikkerhedspersonale

Sikkerhedspersonalet er afgørende for, at København kan have et trygt og velfungerende natteliv for både restauratører og gæster. Underskrivere forpligter sig derfor til at sikre, at sikkerhedspersonalet forstår charteret og at manglende efterlevelse kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Endvidere forpligter underskrivere sig til at skærpe indsatsen over for grænseoverskridende adfærd gæsterne imellem.

  1. Fair dialog: Tilmelding til dialog-website

En afvisning kan være ubehagelig, især hvis man oplever, at den sker på et urimeligt grundlag. I mange tilfælde vil en grundigere forklaring på afvisningen gøre en stor positiv    forskel, men det er ikke altid noget, som sikkerhedspersonalet har tid og mulighed for i den  konkrete situation. Underskrivere forpligter sig til at tilbyde afviste mv. muligheden for efterfølgende at komme i dialog med restaurationen gennem ’Dialogwebsite. Dette er ikke en substitut for politianmeldelsen, der stadig er den korrekte kanal i tilfælde af, at man mener, man er udsat for en overtrædelse af lovgivningen.

 

Samarbejde og partnerskaber virker
I København er dette intensiveret med den nye Restaurations- og Nattelivsplan, herunder ved det nyligt nedsatte Partnerskab for Natteliv. Der er også et tæt samarbejde med kommunen for at skabe en positiv kulturforandring på området, fx ved et fælles charter for dørpersonale, øget samarbejde mellem unge, organisationer, virksomheder og at man kommunalt og mellem gæster, beboere mv. får vidensdelt omkring og løst problemerne med dialog. Samlet set ser vi derfor ikke grund til at ændre det nuværende lovgrundlag, og vi vil på det kraftigste opfordre til, at de to beslutningsforslag ikke vedtages og realisere, da det vil være uden proportioner og ganske urimeligt overfor et erhvervsområde, der i forvejen arbejder hårdt og struktureret med at komme diskrimination og hadforbrydelser til livs.

Lige nu er der adskillige lovændringer der rammer restauratørerne og nattelivet. De er allerede blevet pålagt en opgave ved angivelser af nattelivszoner, krav om dørpersonale mv. Derudover vil man nu hæve bødestørrelsen for lige netop dem og sætte deres bevilling på spil. Grundlæggende mangler vi med dette forslag og lov om etnisk ligebehandling for det første 1) en proportionalitet i strafudmålingen, især hvis det skal afgøres ud fra sager i ligebehandlingsnævnet, som vi ikke mener kan løfte sagerne på et fuldt oplyst grundlag og 2) et argument for hvorfor vi i Danmark har steder og tidsrum hvor der er højere straf for at diskriminere, frem for andre – vi mener at straffen skal være lige hård, fordi diskrimination er helt uacceptabelt, uanset tid og rum.

Vil du vide mere om

vores arbejde?