Funga Farm er en urban farm, der dyrker lokale, økologiske og bæredygtige svampe i laboratoriet. De sælges friske og specialfremstillede til Københavns restauranter, kulinariske fagfolk og professionelle køkkener. Bag Funga Farm står Kyles og Jason, ejere af restauranten ARK Collection.
Fokus på bæredygtig dyrkning
Kødproduktion er ressourcekrævende og presser klimaet og biodiversitet. Til gengæld er det ekstremt bæredygtigt at producere svampe i laboratoriefaciliteter. Som små næringskraftcenter har svampe en iboende umami, som giver dem 'kødfulde' smagsegenskaber, de efterlader derudover et betydeligt lavere aftryk på klimaet og biodiversiteten. Fremstilling af svampe på Funga Farm bruger kun 2 liter vand per produceret kilo svampe og noget træaffald. Der bruges ingen pesticider og gødning.
Funga Farm tilbyder rundvisninger ude i deres faciliteter i Brøndby, du kan læse mere om Farm Tours på deres hjemmeside.
Svampe er attraktive
Når Funga Farm dyrker svampe på 200 m2 i Brøndby Øster høstes 600 kg om ugen. For lige at sætte i perspektiv - opskaleres det til et årligt hektarudbytte opnås mere end 1,5 mio kg om året. Til sammenligning opnår en landmand, som planter vårbyg, typisk et hektarudbytte på 6200 kg om året. Og salgsprisen for et kilo svampe er attraktiv og lang langt højere end for almindelige afgrøder.
Funga Farm søger hele tiden at forbedre sig og tænke i nye muligheder for at skabe en mere cirkulær model, blandt andet for de kosttilskud som de bruger. Det gør de eksempelvis ved at samarbejde med bryggeriet Brøl, som også er deres nabo.
Følg Funga Farm på instagram for at være opdateret når der er nye tiltag i laboratoriet, bliv inspireret til brug af svampe i dit køkken, eller bare for at se på pæne billeder.
Det nye kød
Funga Farm indsamler en stor del af svampesporerne i de lokale danske skove for at producerer sin egen gyde (svampefrø). Det giver Funga Farm deres helt eget genetiske bibliotek, som gør det muligt at dyrke unikke og nye svampe.
Det er et mål at dyrke flere oprindelige arter for at produktionen peger tilbage på biodiversiteten i de naturlige økosystemer, frem for at bruge industrielle monokulturer. Kokke og forbrugere får et langt bedre kvalitetsprodukt, hvilket er vigtigt, hvis smagen skal begejstre – og det gør den – og blive til det nye "kød"
Optimale vækstbetingelser
Svampe er fantastiske organismer som styres ved hjælp af rødt lys, fugt og varme. Sporerne tilsættes i poser med savsmuld og sættes til inkubering ved 22 grader og under rødt lys, så sporerne kun udvikler Mycelier, den underjordiske del af en svamp, og ikke sine frugtlegemer – som er de svampe som man høster og spiser.
Når posen og vækstmediet er blevet fyldt og gennemtrævlet med mycelier, slukkes det røde lys, poserne åbnes og temperaturen sættes ned. På baggrund af denne proces vil man se svampene vokse - ja nærmest eksploderer ud af poserne.
Læs meget mere om deres metode og konstante fokus på bæredygtighed.