Annoncering på Hotels.com/Expedia/mfl.

Flere hoteller har oplevet, at større bookingsites som Expedia og Hotels.com har meldt fuldt booket, når der søges på hjemmesidernes søgemaskiner, på trods af, at hotellerne har ledige værelser, som matcher søgekriterierne.
Situationen er meget uheldig for de berørte hoteller, da man mister potentielle gæster, fordi der i søgemaskinen i stedet foreslås et alternativ til det ”udsolgte” værelse.
Efter møde med Expedia hvor problemet blev drøftet kom det frem, hvad den tekniske årsag til en sådan fejlmeddelelse om ledigheden er.

Forklaringen på, at hoteller ind i mellem dukker op på nogle af de store OTC’ers (Online Travel Companies, eks. Expedia og Hotels.com) sider som udsolgte er, at hotellet har en aftale med en såkaldt GDS (Global Distribution System). En GDS er en virksomhed, som formidler tomme værelser for hotellerne til salg hos de forskellige rejsebureauer mv, herunder OTC’er. Hotellet kan således annoncere et vist antal værelser til salg via en GDS, som så videreformidler disse tomme værelser til OTC’erne, som har en aftale om at måtte udbyde værelser fra den pågældende GDS.

Hoteller, der ikke har en aftale med Hotels.com og Expedia, men som benytter en GDS til at udbyde tomme værelser til salg, risikerer på baggrund af ovenstående, at blive registeret som udsolgt, hvis ikke de aktuelt har sat værelser i udbud hos den pågældende GDS.

Har man derfor en aftale med en GDS om udbud af tomme værelser, skal man være opmærksom på, at de større søgemaskiner som Hotels.com og Expedia benytter GDS’ernes ”kartoteker” over hvilke værelser, der er ledige.

For mere information login eller bliv medlem