Registrering af hotelgæster

Reglerne om registrering af hotelgæster er ændret med en ny bekendtgørelse fra Integrationsministeriet - nr. 1136 af 1. okt. 2007, Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet.

Ændringerne i den nye bekendtgørelse er ikke dramatiske. Det er fortsat således, at alle ankomne udenlandske gæster skal registreres med flg. oplysninger:

  • Fulde navn
  • fødselsdato
  • nationalitet
  • fast bopæl
  • ankomstdato
  • type og nr. på pas eller anden rejselegitimation

For gæster fra de nordiske lande stilles ikke krav om pas eller rejselegitimation. For danske gæster stilles alene krav om registrering af navn, stilling og bopæl.
De nye regler gælder især kravene til anmeldelse og protokollering. Gæsterne skal udfylde en anmeldelsesblanket, hvorfra oplysningerne siden kan indføres i et kartotek eller en protokol, nu også edb-protokol eller hotelsystem. Anmeldelsesblanketterne kan dog også i sig selv udgøre protokollen.
Bemærk, at ledsagende ægtefæller, børn og ikke mindst deltagere i fællesrejser ikke behøver at udfylde blanketten.

For mere information login eller bliv medlem