SØG PÅ SIDEN

Tak, fordi du kigger forbi.

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, natklubber, hoteller og cateringvirksomheder mv. Vi er restaurationsbranchens største repræsentant med over 1.500 medlemsvirksomheder.

København

Danmarks Restauranter og Caféer
Dronningens Tværgade 8A
DK-1302 København K
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315

Odense

OFF13
Thujavej 13
DK-5250 Odense SV
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315

Staten tjener penge på branchens coronagæld

Whistleblowerordning træder i kraft

18. oktober, 2021Jura // Nyheder // Politik

Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Det betyder i praksis bl.a., at der i virksomheder med over 50 medarbejdere er en forpligtelse til at etablere en whistleblowerordning inden d. 17. december 2023. For virksomheder med over 249 ansatte er fristen dog allerede d. 17. december i år.

Loven som beskytter whistleblowere betyder, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser hvor indberetning af oplysninger om alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold bliver muligt.

Når der skal etableres en whistleblowerordning, afhænger fristen for etableringen af virksomhedens størrelse. Hvis fx virksomheden har flere end 249 ansatte, så er den 17. december 2021 sidste frist. Såfremt virksomheden er mellem 50-249 ansatte, er fristen først 17. december 2023.

Samtidig med lovens ikrafttræden, indføres der en særlig beskyttelse af whistleblowere. Det vil altså sige, at der vil være et forbud mod enhver form for negative konsekvenser mod whistlebloweren. Lidt som vi kender det fra beskyttelse af tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter.

På Folketingets hjemmeside kan man læse loven som beskytter whistleblowere:  https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L213/index.htm

Hvad kan der så whistleblowes om?

Det vil være muligt at indberette særlig alvorlige lovovertrædelser og øvrige forhold. Det skal forstås sådan, at hvis man mener, at det kunne have offentlighedens interesse, så kan man indberette overtrædelsen. Det kunne fx være oplysninger om strafbare forhold såsom bestikkelse, tyveri, svig, misbrug af økonomiske midler, brud på tavshedspligt, bedrageri mm.

Intern ordning:

Alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal oprette en selvstændig, intern whistleblowerordning. Større virksomheder op til 249 ansatte kan oprette en fælles ordning, hvor virksomheden vælger en eller flere helt upartiske personer, som skal modtage og behandle de indberetninger som måtte komme. De skal herefter følge op på sagen og samtidig iagttage kravet om fortrolighed. Såfremt virksomheden ikke synes, at det skal være de ansatte selv som skal håndtere indberetningerne, kan virksomheden overlade opgaven til en tredjepart udefra.

Ekstern ordning:

Loven betyder at der skal etableres en ekstern ordning som placeres i datatilsynet. Denne ordning kan man indberette til efter man har indberettet til den interne ordning, eller hvis man ønsker at gå uden om de interne kanaler, af den ene eller anden årsag. Reglerne for den eksterne ordning, følger i stor grad den interne ordning.

Whistleblowere bliver beskyttet af loven:

Den meget omfattende beskyttelse af whistleblowere i loven betyder, at virksomheden ikke må foretage nogen form for repressalier mod whistlebloweren. Fx må det ikke få ansættelsesretlige konsekvenser, resultere i manglede bonus eller lønforhøjelse, chikane, afskedigelse, trusler eller degradering. Sker det alligevel, så har whistlebloweren ret til en godtgørelse som vi ser det i ligebehandlingsloven.

På tidspunktet for indberetningen skal whistlebloweren være sikker på, samt være i god tro omkring de oplysninger der bliver indberettet. Er det ikke tilfældet er forudsætningerne for indberetningen ikke til stede og den kan efterfølgende blive afvist.

Loven sikrer også whistleblowerens identitet forbliver anonym og til enhver tid er beskyttet, jf. reglerne om tavshedspligt

Vil du vide mere om

vores arbejde?