Amass-kok har åbnet nyt bryghus

Bryggeri, restaurant og bar i ét. Denne treenighed tilbydes hos Broaden & Build, som er navnet på Matt Orlandos netop åbnede bryghus på Refshaleøen.

For den amerikansk-fødte stjernekok Matt Orlando er hensigten med Broaden & Build at kunne tilbyde gæsterne et både tilbagelænet og prismæssigt tilgængeligt sted med samme bæredygtige fokus og kvalitet som på Amass – og naturligvis med samme mængder brygget øl.

Hos Broaden & Build kan man forvente sig afslappet og enkel stil og priser lidt under Amass. Ikke desto mindre vil høj kvalitet og den radikale tilgang til råvareudnyttelse finde sted i lige så høj grad. Til Politikken kommenterer Matt Orlando således:

»Vi vil gerne have, at Broaden & Build bliver et afslappet hverdagssted med innovative, men velsmagende, øl og lækker og tilgængelig mad fra de samme leverandører, vi har på Amass. Det skal være et sted, du har lyst til at besøge mere end én gang om måneden«.

Broaden & Build er at finde på Refshaleøen, på den anden side af gaden fra Amass. Den kombinerede restaurant, bar og bryggeri er placeret i en gammel 1400 m2 hal, som tidligere fungerede som Det Kongelige Teaters kulisselager. I samme bygning kan man også finde destilleriet Empirical Spirits og firmaet White Labs, der blandt andet laver gær til ølbrygning.

Læs mere her, og læs også DRC’s interview med Matt Orlando i Host of The Month.

 

Foto: Steffanie Nordahl