Lovforslag vil sikre bredere beskyttelse af handicappede

Det nye lovforslag vil påbyde virksomheder at udbetale godtgørelse ved usaglig afvisning af handicappede fra eksempelvis en cafe eller restaurant. Lovforslaget går under navnet lov om forbud mod forskelsbehandling af handicap, og beskytter ikke kun handicappede på arbejdsmarkedet men på alle områder i samfundet. Aktiviteter af rent privat karakter er dog undtaget fra loven.

Socialminister Mai Mercado fremsatte den 18. april 2018 forslag om en lov, der skal sikre, at der ikke forskelsbehandles på baggrund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Mod manges forventning har der nemlig ikke tidligere – uden for arbejdsmarkedet – været et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som vi har det i relation til eksempelvis køn, race og etnisk oprindelse.

Mange arbejdsgivere er efterhånden blevet opmærksomme på, at medarbejdere ikke må diskrimineres på baggrund af eksempelvis handicap, race eller alder. Beskyttelsen af medarbejderne følger af lov om forbud mod forskelsbehandlings på arbejdsmarkedet m.v. Overtrædelse af forbuddet i en afskedigelsessituation kan medføre godtgørelse til den handicappede, der i henhold til fast praksis udmåles til seks, ni eller 12 måneders løn alt afhængigt af medarbejderens anciennitet og de konkrete omstændigheder.

Vedtages loven af Folketinget vil det betyde, at handicappede fremover vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis de kan påvise omstændigheder, der giver anledning til at formode, at forskelsbehandling har fundet sted. Er en handicappet person således uden saglig grund blevet nægtet adgang til f.eks. en restaurant, en cafe eller et diskotek udelukkende på baggrund af deres handicap, vil personen kunne tilkendes en godtgørelse.

Det skal du være opmærksom på

Forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling af handicap lægger sig rent lovteknisk meget op ad de andre diskriminationslove, herunder lov om etnisk ligebehandling og forskelsbehandlingsloven. Loven vil derfor heller ikke ved aftale kunne fraviges til ugunst for den person, som udsættes for forskelsbehandling på grund af handicap. Desuden gælder de samme bevisbyrderegler. Det betyder, at såfremt en handicappet person kan påvise omstændigheder, der giver anledning til at formode, at forskelsbehandling har fundet sted, vil det påhvile den påståede krænker (f.eks. en restaurant) at godtgøre, at det ikke er tilfældet.

Godtgørelsesniveau

Som bekendt kan den krænkede få en godtgørelse, hvis denne udsættes for usaglig forskelsbehandling. Sager om forskelsbehandling kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet, der ved afsigelse af sine kendelser vil lægge vægt på selve krænkelsen, som har været påført den handicappede og karakteren af krænkerens handling.

Præcis hvad godtgørelsesniveauet vil ligge på, skal naturligvis afgøres i praksis. Lovbemærkningerne giver dog anledning til at formode, at niveauet vil lægge sig op ad udmålingerne i henhold til eksempelvis lov om etnisk ligebehandling.

I etnicitetssager har Ligebehandlingsnævnet og domstolene tidligere udmålt godtgørelser i størrelsesordenen 1.000 – 10.000 kr. afhængigt af de konkrete omstændigheder. Således udmålte Ligebehandlingsnævnet f.eks. i en tidligere sag en godtgørelse på 2.500 kr., fordi en person var blevet nægtet adgang på et diskotek på grund af sin etniske oprindelse.

Hvis lovforslaget stemmes igennem, vil det træde i kraft 1. juli 2018.

Du kan læse Mai Mercados skriftlige fremsættelse af lovforslaget af 18. april 2018 her. Herudover kan du læse hele lovforslaget samt lovbemærkningerne her.