To danske restauranter i top fem i verden

Tillykke til Noma med titlen som den næstbedste restaurant i verden, og Geranium som er sprunget op til en flot femteplads fra 19.-pladsen sidste år.

Årets udgave af ranglisten over verdens bedste spisesteder, World’s 50 Best Restaurantsblev offentliggjort ved gastronomiens største gallafest, som i år blev afholdt i Singapore.

Listen er lavet på baggrund af i alt 1.040 kokke, journalister og gastronomer, der hver har stemt på ti spisesteder.

World’s 50 Best Restaurants anerkender også de restauranter, der lige netop faldt uden for listen. Det gør de med listen over restauranter, rangeret mellem 51-120, hvor flere danske restauranter fremgår - nemlig restauranterne Relæ, Amass, Kadeau samt Nomas søsterrestaurant 108.

Med Geranium og Noma i toppen af listen blev det altså til seks danske spisesteder blandt de 120 bedste restauranter i verden.

DRC glæder sig over den danske succes og de gode forudsætninger, det øget fokus på Danmark som madland kan have for hele restaurationsbranchen.

 Listen over de 10 bedste restauranter i verden:

1. Mirazur (Frankrig)

2. Noma (Danmark)

3. Asador Etxebarri (Spanien)

4. Gaggan (Thailand)

5. Geranium (Danmark)

6. Central (Peru)

7. Mugaritz (Spanien)

8. Arpège (Frankrig)

9. Disfrutar (Spanien)

10. Maido (Peru)

Kilde: World’s 50 Best Restaurants 2019

Fotokreditering: Claes Bech Poulsen, Geraniums hjemmeside.