Restaurationer har sendt flest hjem på lønkompensation

Restauranter er dem, der sidste uge havde flest ansatte hjemme med lønkompensation. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Sidste uge var 24.600 i alt danskere sendt hjem på lønkompensation. Af dem var 812 ansatte på restauranter.

Det er første gang, at Danmarks Statistik har opgjort tallene på ugebasis.

Siden 9. marts har tæt på 250.000 job været omfattet af ordningen. Det tal er dog faldet, som samfundet gradvist er åbnet op igen.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, peger på, at mange har kunnet vende tilbage til deres job igen.

- Det hører dog også med til historien, at flere virksomheder formentlig også har valgt at afskedige deres medarbejdere fremfor fortsat at gøre brug af lønkompensationsordningen.

- Vi har desværre set en tydelig stigning i antallet af varslede afskedigelser over de seneste uger. Dertil er beskæftigelsen foreløbigt faldet med 93.000 personer i marts og april, skriver han i en kommentar.

Størstedelen af de lønkompenserede job er i København, hvor tæt på 20 procent af de hjemsendte er, og næsten en tredjedel af de kompenserede lønmodtagere er ufaglærte.

Netop de ufaglærte har der været fokus på fra politisk side, hvor det i sidste uge blev aftalt, er ledige ufaglærte kan få forhøjet dagpengene ved at uddanne sig til en branchen, hvor der mangler hænder.

Lønkompensation er en af de midlertidige ordninger, som regering har sat i værk for at minimere antallet af fyringer under coronakrisen og udløber efter august.

// Ritzau //