Vil du donere din overskudsmad?

Store mængder mad ender i skraldespanden som følge af nedlukningen. Det gør ondt på de mange berørte restauratører - og også på klimaet.

Nedlukningen er på alle måder en dårlig situation. For de berørte restaurationer, for branchen - og så lige op til jul. Står du overfor at skulle smide en masse mad ud, og har du lyst til at sprede lidt julestemning i stedet? Så kan du overveje at donere din overskudsmad.

Vidste du, at der over hele landet findes organisationer, der gerne aftager dine madvarer for at distribuere dem videre til landets mest trængende? Det gælder fx den landsdækkende organisation Stop Spild Lokalt, der leverer mad til udsatte i over 110 byer i Danmark. Eller det københavnske Projekt Hjemløs, der sørger for mad og omsorg til byens hjemløse.

Undersøg evt. selv hvilke organisationer, der er repræsenteret i dit nærområde og giv dem et kald. Der er gode madspildsinitiativer overalt - her har vi fremhævet to:

Stop Spild Lokalt
stopspildlokalt.dk
tlf. 40 43 43 40

Projekt Hjemløs
projekthjemløs.dk
tlf: 24 81 34 44