Eksklusiv brancheanalyse tilgængelig for medlemmer

Rygter er der nok af, når det kommer til restaurationsbranchens virke. Men hvordan går det egentlig i den danske restaurationsbranche i dag? Det kan du som DRC-medlem nu få et unikt indblik i – helt gratis.

DRC har indgået en aftale med Dansk Brancheanalyse ApS, der giver os mulighed for at stille årets brancheanalyse til rådighed for alle medlemmer. Analysen er udarbejdet på baggrund af økonomien blandt Danmarks 408 største restauratører, svarende til ca. 44,2 pct. af hele branchen. Det er en unik mulighed for dig med interesse for restaurationsbranchen at få en større forståelse af, hvordan det går på adskillelige branchespecifikke områder.

Restaurationsbranchen lider fortsat af mange konkurser, men også under et renommé af en branche med uorden i regnskaberne og for mange sorte penge. Men ifølge brancheanalysen for 2017-2018, foretaget af Dansk Brancheanalyse ApS, tegner der sig heldigvis et lysere billede.

Restaurationsbranchen bevæger sig nemlig i retningen af en stærk professionalisering. I de sidste 5-6 år er der sket en stor udvikling i de fleste danske restaurantkoncepter, og der er desuden en forventning om, at branchen fremover vil stå endnu skarpere og endda udvikle sig hen imod flere virksomheders muligheder for at begå sig internationalt.

Læs hele brancheanalysen under Mit DRC her.