GOOD FRANCE 2019 HYLDER FRANSK GASTRONOMI

Rekordmange danske restauranter deltager i år i den verdensomspændende event Goût de/Good France. For 5. år i træk hyldes fransk gastronomi, der i år samler hele 5000 kokke fra over 150 lande.

Hele 37 restauranter fra alle hjørner i Danmark deltager i eventen, når Good France den 21. marts 2019 løber af stablen. På oversigten er restauranter fra Skagen til Ribe og fra Blåvand til Gudhjem, og for første gang deltager også to restauranter fra Grønland.

Årets tema er Provence, hvor titusindvis af danskere hvert år tilbringer deres ferie. I 2019 vil bæredygtig udvikling være en ledetråd for de mange arrangementer verden over, med en grønnere tilgang til kogekunst og med en større respekt for Jordens ressourcer.

Eventen er blevet til takket være et samarbejde mellem den berømte franske kok Alain Ducasse og det franske udenrigsministerium, og restauranterne er udvalgt af en international komité af kokke under Alain Duccases ledelse.

Listen over samtlige danske og udenlandske restauranter og deres menuer kan ses HER.