Ny White Guide Nordic på gaden

I går blev lanceringen af den fjerde udgave af White Guide Nordic fejret i København. Danske Geranium topper listen over regionens 341 bedste restauranter. Efter Geranium følger Esperanto og Fäviken Magasinet i Sverige, Maaemo i Norge og som nr. fem danske Søllerød Kro, der går frem fra sidste års 11. plads.

I øjeblikket gror restaurantscenen i Norden eksplosivt. Denne udgave af guiden indeholder 16 flere restauranter end den sidste med i alt 61 i Finland, 65 i Norge (inkl. Svalbard), 104 i Sverige, 88 i Danmark, to i Grønland, fem på Færøerne og 16 i Island. I Danmark er der 20 restauranter, der er nye i guiden, én på Færøerne, én i Finland, tre i Island, 14 i Norge og 20 i Sverige.

”I dag kan man se, at mange lande verden over booster deres lokale restaurant- og madscener ved at anvende det nynordiske manifest. Det fungerer smukt, fordi innovation baseret på lokale præmisser kan dyrkes hvor som helst. Derfor er ”det nye nordiske” blevet ”det nye globale”, og som følge af det er restaurantverden blevet meget mere interessant og bæredygtig,” siger Lars Peder Hedberg, udgiver af White Guide Nordic. White Guide Nordics engelske redaktør Cole Ruth udtaler endvidere:

”Med den øgede konkurrence har kvaliteten af restauranterne i guiden aldrig været højere. De innovative forarbejdninger af oprindelige planter og arter sammen med det øgede fokus på grøntsager og bæredygtighed fastslår, at Norden i dag er på forkant med gastronomien”.

Fra Danmark og Sverige er alle restauranter i International Mesterklasse, Mesterklasse og Meget God Klasse med minimum 71 totalpoint og 29 madpoint med i bogen. Fra Finland og Island er alle anmeldelser på minimum 60 point med, og fra Norge alle med minimum 67 point. Foruden nogle få nyåbnede restauranter er anmeldelser og point i det svenske afsnit identiske med dem i den nationale svenske guide, der udkom tidligere i år. Den samlede nationale danske guide udkommer til efteråret.

 

Top 30
1. GERANIUM Copenhagen, Denmark 39/97

2. ESPERANTOStockholm, Sweden 39/96

3. FÄVIKEN MAGASINETT Järpen, Sweden 39/95

MAAEMO Oslo, Norway 39/95

5. SØLLERØD KRO Holte, Denmark 38/94

6. GASTROLOGIK Stockholm, Sweden 38/93

MIELCKE & HURTIGKARL Copenhagen, Denmark 38/93

8. RESTAURANT AOC Copenhagen, Denmark 38/92

DANIEL BERLIN KROG Skåne Tranås, Sweden 38/92

OAXEN KROG Stockholm, Sweden 38/92

SLOTSKØKKENET / DRAGSHOLM SLOT Hørve, Denmark 38/92

12. FREDETIKKSHØJ Aarhus, Denmark 38/90

KOKS Kirkjubøur, Faroe Islands 38/90

SABI OMAKASE Stavanger, Norway 38/90

15. VOLLMERS Malmö, Sweden 38/89

16. KADEAU Copenhagen Copenhagen, Denmark 37/9

STUDIO Copenhagen, Denmark 37/91

18. ALCHEMIST Copenhagen, Denmark 37/90

19. PM & VÄNNER Växjö, Sweden 37/89

20. RESTAURANT KOCH Aarhus, Denmark 37/88

KONTRAST Oslo, Norway 37/88

22. HOTEL FREDERIKSMINDE Præstø, Denmark 37/83

23. KOKA Gothenburg, Sweden 36/92

24. KONG HANS KÆLDER Copenhagen, Denmark 36/91

25. EKSTEDT Stockholm, Sweden 36/88

26. AMASS Copenhagen, Denmark 36/87

BHOGA Gothenburg, Sweden 36/87

KADEAU BORNHOLM Aakirkeby, Denmark 36/87

29. RE-NAA Stavanger, Norway 36/87

30. ASK Helsinki, Finland 36/85

Det første tal til højre for hver restaurant viser dens madpoint ud af de mulige 40. Det andet tal viser restaurantens totalpoint ud af de mulige 100. Restauranter i International Mesterklasse og Mesterklasse rangeres først efter deres madpoint og derefter deres totalpoint.

Om White Guide Nordic
White Guide Nordic 2017-18 er en omfattende restaurantguide på engelsk, der dækker de bedste restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Lanceringen af den fjerde udgave er flyttet til tidlig sommer for at tilgodese sæsonens umættelige gastroturister.

Med næsten 100 Mesterklasse-restauranter tilbyder de nordiske lande et bredt udvalg af udsøgte kulinariske oplevelser. Top 30 er alle i International Mesterklasse-kategorien og omfatter nogle af de bedste restauranter i verden med kokke, som er på forkant med den globale gastronomi i dag – og højst sandsynligt også i morgen.

White Guide Nordic sælges gennem etablerede kanaler og distribueres desuden via partnere. Foruden den trykte guide og hjemmesiden (whiteguide-nordic.com), kan appen downloades. Den indeholder samtlige anmeldelser på engelsk og et interaktivt kort og er i App Store fra kl.18 den 26. juni.

Læs mere på whiteguide-nordic.com

Foto: White Guide Nordic / The Balcony / Søllerød Kro / Restaurant Kock
Foto Geranium: Ib Sørensen