Nyt EU-lovforslag – et angreb på den danske model?

Den 21. december 2017 vedtog EU-Kommissionen et forslag til et nyt direktiv. Formål er at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed i arbejdsvilkårene hos arbejdstagere i Den Europæiske Union. Forslaget kan have stor betydning for DRCs medlemmer, fordi det ændrer på oplysningskravene for de ansættelsesformer, som er almindelige inden for overnatnings- og restaurationsbranchen.

Nye europæiske regler for sociale rettigheder

EU vedtog sidste år den sociale søjle, der indeholder 20 principper for sociale rettigheder. Den blev udviklet fordi for mange europæiske arbejdstagere, ifølge EU, er blevet afkoblet arbejdsmarkedet efter den økonomiske krise. Hensigten er altså at sikre en højere grad af ligestilling og efteruddannelse, og et sikkerhedsnet under det indre marked.
Spørgsmålet er om EU med forslaget går videre end til blot at opregne nogle overordnede principper for medlemsstaterne, ved at fastsætte en mindstestandard på områder, som traditionelt har hørt under overenskomsterne? Med andre ord: udfordrer forslaget den danske arbejdsmarkedsmodel og sætter vores flexicurity over styr?
Vedtages forslaget erstatter det ansættelsesbevislovens nuværende direktiv om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstagerne om deres vilkår. Ansættelsesbevisloven berører stort set alle arbejdsgivere og lønmodtagere, og ligger også til grund for DRCs udkast til ansættelseskontrakter. Der er altså tale om et lovinitiativ, som potentielt vil have stor betydning for alle arbejdsgivere.

Nyt direktiv - nye forpligtelser

Forslaget til det nye direktiv viderefører mange af ansættelsesbevislovens krav til arbejdsgivers oplysningspligt, men skærper dog forpligtelsen på nogle områder. Forslaget stiller krav om at arbejdstagere med skiftende vagtplaner oplyses om et antal garanterede betalte arbejdstimer. Og så skal arbejdstagerne ved ansættelsesforholdets begyndelse oplyses om de perioder, hvor de skiftende timer kan lægges, og om varselsfristen for at pålægge arbejdstageren at arbejde. For restauratører med mange deltidsansatte medarbejdere med skiftende arbejdstider kan det indebære en stor omlægning af hvordan man lægger vagtplaner.
Som noget nyt lægger forslaget op til, at arbejdsgivere skal udstede ansættelsesbevis senest på den første arbejdsdag, og ikke længere kan vente til én måned efter arbejdstagerens tiltrædelse. Desuden bestemmes en prøvetid på maksimalt seks måneder som udgangspunkt, ligesom arbejdstagernes ret til bibeskæftigelse kun kan indskrænkes ud fra legitime hensyn eller potentielle interessekonflikter.
En arbejdstager, der bliver opmærksom på en mangel i sit ansættelsesbevis, skal informere arbejdsgiver, der herefter har en periode på 15 dage til at rette op på manglen. Sker dette ikke, har arbejdstageren ret til en passende kompensation. Der er grund til at tro, at størrelsen på kompensationen vil læne sig op af de nuværende beløb, der spænder fra 1.000 kr. og op til 20 ugers løn. Beløbsstørrelserne er endnu ukendte.

Et angreb på den danske model?

Forslaget kan på mange måder siges at gribe ind i ansættelsesretlige områder, som ellers i Danmark har været reguleret i overenskomsterne. Direktivet kan derfor siges at være et angreb på den danske model. EU-Kommissionen lægger dog op til, at arbejdsmarkedets parter i de enkelte medlemsstater kan ændre de foreslåede minimumsstandarder, så længe beskyttelsen ikke forringes i forhold til den i direktivet. Præcis hvordan det danske arbejdsmarked vil blive berørt, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.
Forslaget bliver nu behandlet i Europa-Parlamentet og i Rådet. Hvis forslaget vedtages, har medlemsstaterne i EU to år fra vedtagelsesdagen til at implementere det i national ret.

DRCs juridiske afdeling vil følge sagens gang i EU på tæt hold. Såfremt der er spørgsmål til forslaget, er du velkommen til at rette henvendelse til DRCs sekretariat på tlf. 33 25 10 11 på hverdage mellem 09-16 (fredag 09-15).